Annonce:
Annonce:

Randers med kæmpe-bombe! Fyrer nyansat træner

Både Ricardo Moniz og Michael Gravgaard er fortid i det kronjyske. Moniz er fyret. Gravgaard har selv sagt stop

Både Ricardo Moniz og Michael Gravgaard er nu fortid i det kronjyske
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Randers FC

Ricardo Moniz blev præsenteret som ny chef i Randers i starten af oktober sidste år. Men nu, lidt mere end tre måneder senere er Moniz fortid i Kronjylland.

Superligaklubben meddeler, at man har ophævet samarbejdet med hollænderen, der fik overordentlig kort snor hos Superligaens bundprop.

- Det er en bestyrelsesbeslutning, og den kommer fordi, der er forskellige opfattelser af spille- og ledelsesstil. Vi tror ikke, Ricardo Moniz er cheftræneren, der kan føre Randers FC til overlevelse i Superligaen. Vi må desværre erkende, at Randers FC og Ricardo efter vores mening ikke er et godt match. Vi vil gerne takke ham for hans indsats og ønsker ham alt det bedste fremover, lyder det fra bestyrelsesformand Per Hastrup.

Moniz var hentet direkte ind som afløser for den tidligere boss, Olafur Kristjansson, som stoppede i efteråret, da klubbens resultater ikke ligefrem endte med positivt fortegn.

Annonce:

Det var klubdirektør Michael Gravgaard, der hentede Moniz til klubben, og dagens fyring af Moniz får også omkostninger på ledelsesplan, da den tidligere Viborg, FCK og landsholdssspiller har meddelt, at han forlader klubben.

Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
 

- Jeg blev orienteret om bestyrelsens beslutning vedrørende opsigelsen af Ricardo, og den har jeg taget til efterretning. Jeg er virkelig ked af, at Randers FC igen skal ud og finde ny cheftræner, men jeg ved, at beslutningen er taget med stor omhu og omtanke. Jeg har med baggrund i den beslutning også taget min egen rolle op til overvejelse og har meddelt bestyrelsen, at klubben skal finde en anden sportslig og kommerciel ansvarlig, siger Michael Gravgaard.

Michael Gravgaard fortsætter dog sit virke som sportslig og kommerciel ansvarlig for Randers FC i sin opsigelsesperiode.

Annonce:

- Der er stadig nogle dage tilbage af dette transfervindue, og vi har fuld tillid til, at Michael gør sit bedste for Randers FC, uagtet at vi i nærmeste fremtid skal reorganisere vores setup. Vi vil sammen med Michael finde ud af, hvornår tidspunktet er rigtigt i forhold til de opgaver, der er presserende, hvorefter Michael derefter kan træde tilbage som sportslig og kommerciel direktør for Randers FC, fortæller bestyrelsesformand Per Hastrup.

Randers indleder forårssæsonen som bundhold med 14 point efter 19 kampe.

Konkurrent tilbyder Lyngby hjælp: Vil hente bomber hjem

Marvin Pourié er tilbage i Randers FC

Randers lejer angriber med Real Madrid-fortid

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: