Randers-profil optimistisk: Sådan stopper jeg Robert Skov

Hvis man vil stoppe FC København, så er det en god idé at få styr på Robert Skov først, og det har Erik Marxen tænkt sig at gøre søndag

Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Randers FC

FC København fik en forrygende start på foråret, da de slog OB med 6-1 i Parken, og nu er turen kommet til en tur til Randers for Superligaens førerhold.

Der regner Erik Marxen dog med, at de kan give lidt mere modstand til københavnerne.

Det fortæller han i et interview på Randers' officielle hjemmeside.

- Jeg håber, at vi kan byde dem lidt mere op til dans, end andre har været i stand til, siger han og fortæller lidt om, hvad de har tænkt sig at stille op overfor FCK'ernes målmaskine, Robert Skov.

- Det bliver noget med, at vi skal bryde forsyningslinjerne op til ham, og så skal vi sidde rigtig tæt på ham, når han får den.

- Derudover skal vi forsøge at undgå at lave frispark indenfor 40 meter.

- Det bliver selvfølgelig uhyre vanskeligt, men en kombination af, at vi er opmærksomme på det - og at han ikke har tur i den - det vil bringe os et langt stykke, tror jeg, lyder det fra Erik Marxen.

Defensivspilleren peger endvidere på, at Robert Skov nok vil blive træt af, at Kevin Conboy vil sidde i haserne af ham i 90 minutter.

Kampen mellem Randers og FC København spilles søndag klokken 16, og den sendes direkte på Canal 9.

FCK-spillere i stort skænderi: Det var forkert

Superligaen Indefra: Tjener boksen på mystisk spiller

Superligaen er tilbage! Her er vores bedste skud

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind