Randers-profilen har aldrig tabt til AGF

Se hvorfor landskampspausen skal nydes ekstra

Highlights: Emil Riis bankede bolden op i nettaget og tre point til Randers. Video: Discovery Networks Danmark.

Der er fortsat mindst en ting, som Randers-anfører Erik Marxen endnu ikke har prøvet i en lang superligakarriere.

Han har aldrig prøvet at tabe til AGF.

Selv om han efter 2-0 sejren fortsat er ubesejret i over fire år, ville anføreren efter sejren for øjnene af et rekordstort publikum – 9947 -- ikke lade sig rive med, da den lokale radio pustede sig op til, at Randers havde pulveriseret gæsterne fra Aarhus.

- Det bedste ved sejren er, at vi på grund af landskampspausen i 14 dage er nr. 3 i tabellen, sagde Erik Marxen, der vil nyde det ekstra, mens tid er, fordi de næste kampe vil være på udebane mod henholdsvis FCM og Brøndby.

Det vil blive svendeprøven for Randers-mandskabet, der for anden gang i år stoppede en AGF-stime, da hjemmeholdet selv holdt fast sin sejrsmarch med den fem sejre på stribe.

Der blev sat tilskuerrekord med 9947 tilskuere, som så Randers vinde lokalopgøret mod AGF med 2-0 (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
Der blev sat tilskuerrekord med 9947 tilskuere, som så Randers vinde lokalopgøret mod AGF med 2-0 (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
 

Efter syv sejre i træk kom ’de hviie’ til gengæld ned på jorden i et lidt af slagsmål, hvor der blev uddelt en byge af advarsler.

Det blev altså en gentagelse af forårets møde i Europa League-kvalifikationen, hvor AGF kom til kort efter seks sejre i streg.

Efter en 1. halvleg, hvor de to hold skulle føle hinanden på tænderne, satte Emil Riis tidligt i 2. halvleg gang i festen med målet til 1-0.

Angrebskollega Marvin Egho trak sig sejrrigt ud af en hovedstødsduel og fik dirigeret bolden ned for målskyttens fødder.

Da AGF satsede butikken på en udligning, blev der frit løb til fodrappe Saba Lobjanidze, som i stedet for et sidste træk valgte at spille den indskiftede Alhadji Kamara fri.

Den tidligere Vendsyssel-angriber kunne score mellem benene på Aleksandar Jovanovic til 2-0.

- Selvfølgeligt giver det mig ekstra motivation at spille mod AGF, og det er ikke kun fordi, at jeg aldrig har tabt en AGF-kamp. Det er måske lidt tilfældigt, men det er lige så meget fordi, at jeg bor i Aarhus, siger Erik Marxen, der er af samme grund ofte har været misundelig over den store opmærksomhed, som AGF har nydt på bekostning af blandt andet Randers.

Kampen havde i øvrigt to dommere, fordi Michael Tykgaard måtte udgå i pausen og blev erstattet af 4. dommer Michael Redder.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere