Randers røg længere ned i Keller´en

Denne gang blev kronjyderne sendt til tælling af lokalrivalerne Viborg

Osama Akharraz scorede til 1-0 for Viborg. (Foto: Kenneth Lysbjerg Knustrup)
Osama Akharraz scorede til 1-0 for Viborg. (Foto: Kenneth Lysbjerg Knustrup)

RANDERS (Ekstra Bladet): Et tydeligt modløst Randers-hold blev sparket endnu dybere ned i kælderen – eller Keller´en om man vil.

I hvertt fald sørgede lokalrivalerne fra Viborg med 3-1-sejren for, at kronjyderne endnu ikke har fået nogen form for gevinst siden starten på den konebytte-strid, der sendte den tidligere anfører ud af truppen og op på tribunen.

Et udefra set tyndt – men under alle omstændigheder helt unødvendigt straffespark - begået af Mads Agesen mod Serge Deble i den døende del af 1. halvleg blev denne gang en meget afgørende knock out-pille for Randers.

Der er kun plads til den ene i Randers, og Christian Keller lader sig ikke drive væk. Randers FC - 19. mar. 2016 - kl. 14:36 Superligaens kærligheds-drama er nået til England

En helt ufarlig bold var på vej ud over baglinien, da Deble ihærdigt kæmpede sig foran Agesen og faldt omkuld. Og det gjorde han efter dommer Dennis Mogensens mening, fordi Randers-kæmpen lavede en ulovlighed, der berettigede til at pege på 11-meter-pletten.

Jeppe Curth scorede efterfølgende meget sikkert til 2-1. og det så ud til at skulle blive slutfacit indtil fire minutter før tid, hvor Sebastian Andersen cementerede domkirkebyens triumf med scoringen til 3-1.

Randers der altså atter engang generelt var et stykke fra at servere 00både efterårets og tidligere sæsoners medrivende og velkendte vindervilje, havde ellers halv snes minutter forinden fået nyt mod og lidt forstærket tro på tingene, da Mandla Masango udlignede til 1-1 på et forkølet hovedstød efter et frnemt oplæg af Kasper Fisker.

Der er kun plads til den ene i Randers, og Christian Keller lader sig ikke drive væk. (Foto: Randers FC - 18. mar. 2016 - kl. 15:02 Keller om 'kone-gate': Jeg spiller kun for Randers

Det skete som reaktion på en gæsteføring efter 17 minutter. Osam Akharraz sendte med et bragende flot langskud fra godt 20 meter bolden ind bag en chanceløs Karl-Johan Johnsson i hjemmeholdets mål.

Med sejren rykkede Viborg foran Randers i tabellen og nedturen kan sagtens fortsætte for kronjyderne, hvis der ikke kommer mere fighting spirit med på banen, end det var tilfældet i denne kamp, hvor Randers havde bolden rigtig meget i 2. halvleg.

Men alligevel chancemæssigt formåede at skabe alt for lidt, fordi opspillet ofte var ideforladt, langsomt og forudsigeligt.

Derfor endte det med en fortjent gæstesejr.

 

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere