Rødt chok i nordjysk gyser

Randers FC sikrede sig et vigtigt point i topstriden, da østjyderne spillede 0-0 ude mod AaB

Highlights: AaB skabte flere chancer med ti mand, men måtte dele point med Randers

AaB og Randers FC delte pointene mellem sig i en vaskeægte sekspointskamp på Aalborg Portland Park.

0-0 blev det i en kamp, hvor gæsterne fra Randers havde de største chancer. Randers kan på trods af sin manglende kynisme være mest tilfreds med resultatet, da holdet fastholder forspringet til AaB.

Pointdelingen betyder, at Randers rykker op på en fjerdeplads med samme pointtal som FC København, der først spiller mandag.

Østjyderne har stadig fem point ned til AaB på syvendepladsen med seks runder tilbage af grundspillet.

Mød AaB’s nye cheftræner: Om at lære dansk, Cruyff og Laudrup samt titeldrømme i Aalborg. Video: Discovery Networks Danmark

Randers tog fra start initiativet med bolden og satte sig solidt på spillet, mens AaB ikke gik frem i det pres, som har kendetegnet nordjyderne i denne sæson.

Det lykkedes hverken AaB eller Randers at få scoret i søndagens superligakamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det lykkedes hverken AaB eller Randers at få scoret i søndagens superligakamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Det var dog to hold, som i starten af opgøret havde en høj fejlprocent i afleveringerne, og de største åbninger kom derfor på omstillinger.

AaB var tålmodig med bolden nede omkring eget felt, hvor målmand Jacob Rinne ofte stod for at bygge spillet op.

AaB var til gengæld anderledes direkte, når spillerne modtog bolden på gæsternes halvdel, men Randers-defensiven stod solidt imod.

Som kampen skred frem, blev boldomgangen hos gæsterne bedre, og det lykkedes Randers at true AaB på flere indlæg, hvor særligt Randers-topscoreren Alhaji Kamara var tæt på score.

AaB lykkedes efter pausen med at få rykket spillet længere frem på banen, men nordjyderne evnede ikke spille sig igennem Randers-forsvaret.

AaB-træner Martí Cifuentes bragte i 72. minut Rubén 'Rufo' Herraiz Alcaraz i spil, som dermed fik sin debut. Men han formåede ikke at sætte sit aftryk på kampen.

AaB-forsvarer Daniel Granli modtog med fem minutter tilbage sit andet gule kort og måtte dermed forlade kampen før tid.

På trods af overtallet virkede Randers mere end tilfreds med det ene point mod slutningen af kampen.

Stig Tøfting Luk røven – det kan ikke være anderledes!

Vejle Boldklub har flere lysende talenter på vej, der går mod et gennembrud på førsteholdet. Foto: Vejle Boldklub Vejle Boldklub De skal redde Vejles fremtid

Superligaen Ekspertens råd: Det attraktive teenage-sats

1 kommentar
Vis kommentarer