Så er der serveret FCM: Randers skød FCK i sænk

Randers gennembankede FC København, der nu ser ud til endeligt at være besejret i kampen om DM-guld

Mikael Ishak scorede to mål i Randers-triumfen. (Foto: Anita Graversen)
Mikael Ishak scorede to mål i Randers-triumfen. (Foto: Anita Graversen)

Det begynder efterhånden blot at ligne et spørgsmål om tid, før FC Midtjylland kan lade champagnepropperne sprænge.

Med FCK's 0-3 nederlag i Randers søndag eftermiddag kan førerulvene mandag aften med sejr i Hobro gå hele 14 point fra i toppen med blot syv kampe igen.

For Ståle Solbakken og FCK virker pokalturneringen som eneste realistiske chance for en titel i denne sæson, men torsdagens returkamp i semifinalen i Esbjerg er givetvis ikke blevet lettere af, at Danny Amankwaa humpede ud af kampen allerede efter et par minutter.

Han vil med stor sandsynlighed være tvivlsom til pokalsemifinalen uanset skadens omfang. I forvejen er FCK-truppen hårdt ramt af skader på nøglespillere med Andreas Cornelius og Youssef Toutouh ude resten af sæsonen.

Men pokalfinalen bliver ikke let at nå for FCK med 1-1 i Parken mod Esbjerg i den første kamp. Randers-nederlaget viste med al tydelighed, at FCK er markant svækket over hele linjen, og da først Randers kom i front, så var det anden halvleg et stort kollaps af FCK-mandskabet.

Se også: Keller vil med i FCK-kampen

Det blev ikke bedre af, at indskifteren Brandur Olsen også fik direkte rødt kort i slutminutterne for en regulær svinestreg.

FCK kan nok ikke bruge det til noget, men de spillede faktisk bedst i første halvleg.

Randers holdt dog stand defensivt og leverede en klog indsats. De lignede i store perioder sig selv fra det succesfulde efterår, der dog ikke er blevet fulgt op i foråret.

Randers-angriberen Mikael Ishak var den store bøddel i et ellers tæt opgør med mange frispark og hårdt spil. To solo-mål fra den svenske angriber først i slutningen af første halvleg, hvor FCK-forsvaret bakkede for meget og derefter et kvarter før tid, hvor han huggede til og scorede på et blændende langskudsmål.

De den flotte scoring her:

Nicolai Brock-Madsen fuldendte ydmygelsen med scoring i slutfasen.

Se også: Ny skade i FCK: Toutouhs sæson formentlig slut

Det var FCK's andet nederlag i foråret, og kampen mod Randers gav et meget godt billede af holdets store problemer. De offensive spillere mangler skarphed og evnen til at være kampafgørende for tiden.

Steve de Ridder brændte flere chancer, og Nicolai Jørgensen er for alene om at skulle skabe noget på egen hånd. Heller ikke han fandt aldrig rytmen mod et hårdt spillende Randers-mandskab.

For Randers kan sejren blive et vendepunkt på et ellers trist forår, hvor dagens sejr er den første i foråret. Det sender dem tilbage i bronzekampen, hvor Brøndby ellers var gået tre point foran med sejr over FCV tidligere på søndagen.

80 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere