Sindssygt FCM-comeback holder sølvhåbet i live

Med to mål i de døende minutter vendte FC Midtjylland et truende nederlag til sejr i Randers. Dermed er Ulvene fortsat med i sølvkampen

Randers' Mandla Masango i duel med FCM's Pione Sisto (Foto: Tobias Nicolai)
Randers' Mandla Masango i duel med FCM's Pione Sisto (Foto: Tobias Nicolai)

RANDERS (Ekstra Bladet): Et fuldstændig vanvittigt comeback søndag eftermiddag i Randers sikrede, at man fortsat kan drømme om sølv i FC Midtjylland. Ulvene vendte 0-1 til 2-1 fra det 88. minut, da først Mikkel Duelund og siden Martin Pusic slog til.

Et comeback, der ikke lige lå i kortene, men altså er altafgørende for midtjydernes fortsatte muligheder for at hente SønderjyskE på Superligaens andenplads.

Det var ellers ikke til at få øje på, at det var de midtjyske gæster, der havde sølvmedaljerne inden for rækkevidde inden dagens opgør. Udeholdet smed utallige bolde væk centralt på banen, og det led det etablerede angrebsspil naturligvis under.

Når Ulvene endelig fik sat tre sammenhængende afleveringer i halen på hinanden, foregik det i et så gabende langsomt tempo, at Randers kunne nå at trække alle mand bag bolden og danne en lyseblå mur foran Kalle Johnsson.

Den eneste mulighed, som midtjyderne spillede sig frem til i første halvleg, var til gengæld en stor én af slagsen. Efter 20 minutter sled FCM-topscorer Martin Pusic sig fri i feltet, men østrigerens afslutning blev pareret af en fremadstormende Kalle Johnsson.

Alexander Zorniger vil spille presfodbold i Brøndby. (Foto: All Over Press) Brøndby - 20. maj. 2016 - kl. 08:53 Brøndby-legende godkender ny spillestil

Randers-spillerne var heller ikke bedste venner med bolden, og det gav en god gammeldags omgang indianerfodbold. Hjemmeholdet skabte en god portion chancer og langt flere end medaljeaspiranterne fra Herning-egnen.

De fleste muligheder opstod, når Mikael Ishak, der er stærk som en hest, sled sig løs af Kian Hansen på omstillinger. Desværre har den svenske angriber også en anden ting til fælles med det firbenede dyr i Randers’ klublogo. Skyklapperne sad nemlig solidt placeret foran Ishaks øjne i flere situationer i første halvleg.

Særligt da den svenske spydspids efter 16 minutter slap igennem mod mål med både Mandla Masango og Viktor Lundberg i gode positioner i hver sin side. Ishak klappede dog selv til læderet, som Mikkel Andersen forholdsvis simpelt kunne parere til hjørne.

Lige så nemt og elegant så det ikke ud for FCM-keeperen efter 23 minutter, da Mandla Masango forsøgte sig med en halvforkølet afslutning fra distancen. Bolden smuttede på komisk vis under Mikkel Andersen, der må være blevet snydt en mindre afretning på vejen. Bolden trillede dog forbi opstanderen til stor lettelse for målmanden.

Se også: Storroser hattrick-helt: Han er Danmarks varmeste angriber

Andersen, der tidligere har repræsenteret netop Randers, fik dog rettet op på sin fejltagelse to minutter senere, da Mikael Ishak igen tordnede den direkte vej mod mål. Den skydegale svensker fik et godt træf på bolden, men Mikkel Andersen nåede helt ned i græshøjde og forhindrede en scoring.

Gæsterne kom marginalt bedre ud til anden halvleg, og Martin Pusic fik endnu en mulighed for at bringe sit hold i front, da Filip Novak fandt angriberen med god pasning. Alene med Kalle Johnsson misbrugte Pusic dog igen.

Østrigerens uskarphed blev kostbar efter 55 minutter, da Randers endelig formåede at omsætte de mange afslutninger til et mål. Kasper Fisker slog en gudebold frem i banen, og FCM-forsvaret blev enten blev fanget i offside-fælden, ellers stod man og beundrede synet af Fiskers aflevering. Mandla Masango kunne i hvert fald uhindret løbe ind i bolden og sparke 1-0 målet ind.

Se også: Esbjerg renser ud: Syv spillere færdige

Jess Thorup reagerede prompte ved at sætte Paul Onuachu og Daniel Royer ind. Og sidstnævnte var centimeter fra at få en assist på CV’et med 20 minutter igen. Royer slap igennem på venstre kant, og fandt en helt fri Rilwan Hassen i det lille felt. Men så skete en af de ting, som ingen nogensinde bliver i stand til at forklare i fodbold.

Med mindre end en meter til mål formåede Hassan at få sin afslutning op på overliggeren i stedet for i nettet. En øvelse, der virkede til at være 1.000 gange sværere end at få bolden i mål.

FC Midtjylland fik dog, som nævnt, reddet sølvkastanjerne ud af ilden til slut. Først tog Mikkel Duelund sagen i egen hånd med to minutter igen. Stortalentet maste sig gennem Randers-forsvaret og afsluttede køligt uden om Johnsson.

I den dybe overtid begik Johnny Thomsen så et klodset straffespark, da han væltede Pusic omkuld som bagerste mand. Østrigeren omsatte selv straffesparket og sikrede, at FCM fortsat kan dufte sølv.

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere