Slagtehus Randers FC: Tæt på at aflive tv-succes

Michael Gravgaards exit i Randers FC sætter 'Superliga Backstage' under pres

Michael Gravgaard fortæller her om årsagen til sin afgang fra Randers FC (Video: Anita Graversen)

Det var fra første dag Michael Gravgaards hjertebarn at invitere tv helt ind bag de lukkede døre i Randers FC og vise, hvordan en Superliga-klub fungerer på indersiden.

Efter halvandet års tovtrækkeri så fik han sin vilje, da 'Superliga Backstage' blev til med hjælp fra nogle af Gravgaards gamle venner i Discovery Networks.

Under Gravgaards regime er Randers FC blevet en klub, hvor trænere er røget på porten i turbo-takt, spiller-ballade og uro har været hyppig, og balladen er ikke gået ledelsen forbi, så der er også røget chefer på kødkrogen i Slagtehus Randers FC.

Gravgaards opsigelse fredag betyder så, at endnu en blank, steriliseret kødkrog kan findes frem. 'Superliga Backstage' - den meget roste og anerkendte tv dokumentar-serie om livet på indersiden i Randers FC er alvorligt på vippen.

- Vi har bestyrelsesmøde tirsdag, og jeg kan godt løfte sløret for, at 'Superliga Backstage' er et af punkterne på dagsordenen, fortæller bestyrelsesformand Per Hastrup fra Randers FC til Ekstra Bladet.

- Det siger sig selv, at det har været med til at skabe opmærksomhed omkring Randers FC, men når vi ligger, som vi gør, så er det altså helt vildt irriterende, at der konstant er tv inden for dørene, siger Per Hastrup, som understreger, at samarbejdet med Canal 9-programmet løbende har været drøftet af bestyrelsen.

Forskellen på tirsdag er, at Michael Gravgaard ikke længere vil have magten og positionen til at fastholde og forsvare tv-projektet.

- Nogle siger, at det er irriterende. Andre siger, at det er helt vildt godt. Michael Gravgaard har hele tiden slået på, at det sætter Randers FC på landkortet, og det har han ret i, siger Per Hastrup, der understreger, at det ikke er givet, at 'Superliga Backstage' bliver sparket ud.

- Jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen juridisk bindende aftale mellem nogen af parterne, så det er helt ukompliceret at træde ud igen, hvis det skulle komme til det, understreger Per Hastrup.

Se også: Fyret Randers-boss taler ud: 'Konfrontation ændrede alt'

Ricardo Moniz - fyret efter 111 dage i Randers FC. Foto: Mikkel Berg Petersen Randers FC - 26. jan. 2018 - kl. 20:52 Fyret: Maniske Moniz var hadet og frygtet

Se også: Gravgaard gambler: Derfor er Moniz mit valg

Ólafur Kristjánsson har strakt våben og har trukket sig fra posten som Randers-træner i erkendelse af, at han ikke formår at få det bedste ud af Superligaens aktuelle bundprop. Foto: Lars Poulsen. Randers FC - 5. okt. 2017 - kl. 15:39 Irriteret og ærgerlig: Randers anede intet om Olafur-stop

6 kommentarer
Vis kommentarer