Sportschef lover nye spillere i Randers

Randers FC har mistet en række spillere på det seneste, men nye kommer til, lover klubbens sportschef

Jonas Borring er en af de spillere, der skal erstattes i Randers. (Foto: Anita Graversen)
Jonas Borring er en af de spillere, der skal erstattes i Randers. (Foto: Anita Graversen)

Randers FC har på det seneste vinket farvel til en række spillere, men der kommer helt sikkert erstatninger til sommer.

Det lover Randers FC's sportschef, Ole Nielsen, der erkender, at noget skal ske i klubbens spillertrup.

- Ja, det skal der, og det kommer der også til (nye spillere, red.). Når der lukkes nogle døre, så åbnes der altid nogle nye. Sådan er det, siger Ole Nielsen til bold.dk.

Se også: Fodboldboss var landsholdsspiller: Nu spiller han i Serie 2

Onsdag måtte Ole Nielsen sande, at klubbens 23-årige forsvarsspiller Jeppe Tverskov fortsætter karrieren i OB, når hans kontrakt udløber i Randers efter denne sæson.

Jeppe Tverskov har indgået en treårig kontrakt med OB.

Jonas Borring blev for nylig løst af sin kontrakt med Randers, der også mister den unge angriber Kasper Junker, der skifter til AGF til sommer, når hans kontrakt med Randers udløber.

Se også: Scorede drømmemål efter skideballe

Ole Nielsen er dog sikker på, at Randers vil have et slagkraftigt hold til den kommende sæson.

- Man skal som fan eller interessent ikke frygte for fremtiden. Jeg er helt overbevist om, at vi nok skal finde fuldgode erstatninger. Vi skal nok få lavet en slagkraftig trup til den kommende sæson, siger Ole Nielsen.

Se også: Guld-Glen tager ansvaret: Det er uacceptabelt

Her deler Randers med FCK:

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere