Stålsat Keller: Smut, hvis du ikke vil spille med mig

Christan Keller har lavet meget ravage i Randers-truppen, men midtbanespilleren, der mistede sit anførerbind, har tænkt sig at blive og kæmpe for sin plads

Christian Keller har ikke meget tilovers for holdkammerater, der ytrer, at de ikke vil spille med ham. (Foto: Claus Bonnerup)
Christian Keller har ikke meget tilovers for holdkammerater, der ytrer, at de ikke vil spille med ham. (Foto: Claus Bonnerup)

Først var det Brøndby IF, der fyldte spaltepladserne i starten af denne uge, og så overtog kollegaerne fra Randers FC ellers al opmærksomheden.

Her kom det frem, at klubbens anfører Christian Keller har fundet sammen med sin holdkammerat Jonas Borrings ekskone, Kira Borring.

Borring er blevet så ramt at sagens forløb, at han har fået sygeorlov fra Randers FC på ubestemt tid, alt imens han ligger i separation med sin eks.

Keller er blevet kritiseret fra flere sider og blev da også vraget som anfører, efter hele sagen begyndte at rulle. Randers har dog fastholdt, at midtbanespilleren er en del af truppen, selvom Borring har gjort det klart, at han ikke kommer til at spille med Keller i fremtiden.

Sat af efter pres fra spillerne

Derfor var det ventet, at Keller ville være en del af truppen til kampen mod den anden 'skandale-klub' Brøndby IF, men søndag formiddag kom det frem, at den detroniserede anfører var vraget til kampen.

Angiveligt efter fem holdkammerater havde banket på cheftræner Colin Todds dør for at meddele, at de ikke ønskede at spille sammen med den udstødte Cristian Keller.

Direktør Michael Gravgaard bekræftede over for Canal9, at at det var på grund af pres fra spillerne, at Christian Keller ikke er med i Brøndby i dag- Dermed synes fremtiden for Keller mere end usikker i Randers.

Christian Keller er helt ude i kulden i Randers. (Foto: Anita Graversen) Randers FC - 13. mar. 2016 - kl. 13:43 Frosset ud af holdkammeraterne: Keller smidt ud af Randers' trup

Keller afviser dog over for Ekstra Bladet, at han er på vej ud af døren. Midtbanespilleren accepterer Todds beslutning, man han har ikke tænkt sig at forlade kronjyderne.

- Jeg er blevet sorteret fra af sportslige årsager. Det har jeg fået at vide fra Colin, og det er dét, jeg forholder mig til. Han er min chef, og det er ham, jeg lytter til. Jeg har tænkt mig at møde op på mandag og kæmpe videre, siger Keller.

- Hvordan har du det med, at nogle af dine holdkammerater ikke har lyst til at spille med dig?

- Det er deres problem. Jeg har ikke et problem med dem. Jeg har sagt til hele spillertruppen, at jeg har tænkt mig at spille videre i Randers FC. Hvis de ikke kan acceptere det, så må de gør op med sig selv, hvad de vil. De kan banke på døren på direktionsgangen og finde ud af det, siger Keller stålsat.

- Har stemningen mellem dig og de andre spillere været akavet?

- Nej, det har den egentlig ikke. Jeg står ved det, jeg har gjort. Så må de føle, hvad de vil. Jeg kan ikke ændre deres holdninger, og de har ikke sagt noget til mit ansigt. Så det er dét, jeg forholder mig til.

- Er du skuffet over dine holdkammerater?

- Det ved jeg ikke. Jeg forventer som sagt ikke noget fra dem, og jeg har tænkt mig at kæmpe for klubben, som betyder meget for mig. Jeg har forlænget min kontrakt med Randers, som jeg har i sinde at opfylde, siger Keller.

Christian Keller på træningsbanen tidligere på ugen. (Foto: Anita Graversen) Randers FC - 13. mar. 2016 - kl. 16:10 Randers-direktør: Derfor er Christian Keller sat af

Der er ikke plads til både Jonas Borring og Christian Keller, lyder det fra spillernes egen fagforening. (Foto: Jens Dresling) Randers FC - 13. mar. 2016 - kl. 14:24 Spiller-boss: Enten Keller eller Borring må væk

Sådanne billeder ser vi næppe flere af, efter omklædningsrummet i Randers er splittet. (Foto: Jens Dresling) Allan Olsen - 12. mar. 2016 - kl. 13:53 Grotesk håndtering af Randers-skandale

Sådan udtalte Keller sig første gang, han blev konfronteret (Video: Anita Graversen)

Her kan du også få Borring-vennen Alexanders Fischers udlægning af sagen (Video: Anita Graversen)

278 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere