Superliga-bundklub sælger ud: To profiler på vej væk

Randers FC er tæt på at sælge både Perry Kitchen og Marvin Pourié. Kitchen er fortid i Randers allerede tirsdag

Michael Gravgaard (th) er ved at foretage sine første træk i vinterens transfervindue for Randers FC. Foto: ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Michael Gravgaard (th) er ved at foretage sine første træk i vinterens transfervindue for Randers FC. Foto: ritzau/Mikkel Berg Pedersen

Randers FC har tirsdag taget hul på træningen frem mod foråret, hvor kronjyderne skal forsøge at kæmpe sig væk fra Superligaens sidsteplads.

Den kolde vinteropstart er dog uden to af de normale profiler. Både Perry Kitchen og Marvin Pourié er nemlig på vej ud ad døren i Randers FC.

Et salg af midtbaneslideren Perry Kitchen er endda så tæt på, at det ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver officielt i løbet af tirsdag, at amerikaneren skifter hjem til MLS.

Tidligere har Randers Amtsavis skrevet om forhandlinger med LA Galaxy, og det skulle være den californiske storklub, Kitchen nu er en underskrift fra.

Perry Kitchen (tv) er tæt på et skifte til USA. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Perry Kitchen (tv) er tæt på et skifte til USA. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen
 

Perry Kitchen skiftede til Randers så sent som i sommer, men den tidligere Hearts-spiller har ikke formået at sætte sit aftryk på kronjydernes midtbane. Faktisk har Kitchen været et af de dårligste indkøb i Superligaen i det foregående transfervindue.

Læs mere om det her:

Jakob Ankersen har ikke været en succes i AGF. Her ses han med Glen Riddersholm, der nu er fortid i AGF. Foto: /ritzau/Anders Brohus Sport og Spil Sommerens 10 bedste og 10 værste indkøb

Helt så tæt på et klubskifte, som Perry Kitchen, er Marvin Pourié ikke endnu, men ifølge Ekstra Bladets kilder, så har den tyske angriber fået fri fra træning i en uge, således han kan sondere terrænet på transfermarkedet og tale med interesserede klubber.

Marvin Pourié har haft et skidt efterår i Randers med et mål i 17 kampe. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
Marvin Pourié har haft et skidt efterår i Randers med et mål i 17 kampe. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
 

Marvin Pourié skal møde ind til træning mandag på Viborgvej, hvis ikke han har fundet en ny klub inden da.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Randers' sportsdirektør, Michael Gravgaard, men tidligere har Gravgaard meldt ud, at Randers FC er nødt til at sælge spillere, før der kan komme nyt blod ind til bundholdet.

Læs mere om Randers FC herunder.

Se også: Gravgaard om job-ændring: Det er en styrkelse!

Se også: FCM helt til tops: Smadrede håbløse Randers!

Se også: Superligaens længste skilsmisse endelig slut

14 kommentarer
Vis kommentarer