Superliga-stadion skifter navn trods politisk modstand

Randers FC's hjemmebane skifter navn til Cepheus Park Randers - men ikke alle randrusianere er lige begejstrede

Randers-spillerne skal fremover gå på grønsværen på Cepheus Park Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers-spillerne skal fremover gå på grønsværen på Cepheus Park Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når folk skal til fodbold i Randers, skal de igen til at lære et nyt stadionnavn at kende.

Tidligere hed det blot Randers Stadion, men det skiftede senere til Essex Park Randers, AutoC Park Randers, og fra 2015 var det så BioNutria Park Randers.

Nu skal det hedde Cepheus Park Randers, da ejendomsfirmaet Cepheus Koncernen har tegnet et nyt treårigt navnesponsorat af stadionet. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Det står klart, efter at byrådet i Randers mandag gav en dispensation for kommunens nye regler om størrelsen på facadeskilte.

Efter en del debat blev det vedtaget, men Enhedslistens unge byrådsrepræsentant, Frida Valbjørn Christensen, var lodret imod.

- Når det her er imod vores skiltepolitik, og der pludselig er nogen, der kan få dispensation, og det endda er nogen i sådan en liga, så lugter det lidt af, at hvis man har en masse penge, kan man bare komme og få dispensation alligevel. Jeg synes faktisk, det er rimeligt grotesk, sagde Frida Valbjørn Christensen ifølge TV2 Østjylland på byrådsmødet.

Første kamp under det nye stadionnavn bliver 2. december, når FC Midtjylland kommer på besøg.

Superligaen - 14. nov. 2018 - kl. 10:49 Brøndby-fans overfaldet i S-tog: Nu er fire anholdt

Se også: United ind i kampen: Mourinho lurer på dansk komet

Se også: 'Fans' ville myrde fodboldspiller: - Jeg dræber dig, skiderik

56 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere