Superligaens kærligheds-drama er nået til England

Både Daily Mail og The Guardian har sat fokus på Randers-konflikten, som endnu ikke er et overstået kapitel

Her taler Christian Keller ud om det mistede anførerbind, som 'kone-gate' har medfært for ham. (Video: Anita Graversen)

Det hører til sjældenhederne, at nyheder fra Randers og omegn når spalterne i store engelske medier.

Men det dramatiske trekantsdrama mellem Jonas Borring, Christian Keller og førstnævntes tidligere kone, Kira Egsgaard, indeholder tilsyneladende tilpas megen kant, kaos og konflikt, at Superliga-fortællingen har fundet vej til de britiske øer.

Christian Kellers erobring af Randers-kollegaens store kærlighed, der fandt sted, uden Borring var vidende om det, bliver således bemærket hos både The Guardian og Daily Mail.

Hos begge de store britiske medier noteres det, at virakken i den danske klub har været af særdeles højspændt karakter, hvilket understreges af den enorme omtale, sagen har fået i dansk presse, ligesom også Borrings kontante udmeldinger adresseret til Keller har vakt opsigt.

Der er kun plads til den ene i Randers, og Christian Keller lader sig ikke drive væk. (Foto: Randers FC - 18. mar. 2016 - kl. 15:02 Keller om 'kone-gate': Jeg spiller kun for Randers

 

Fra et engelsk synspunkt er det naturligvis også en væsentlig detalje, at Randers i øjeblikket trænes af Colin Todd, som har en fortid som manager for blandt andet Bolton, Middlesbrough og Derby.

Det var Todd, der fratog Christian Keller hvervet som anfører i kølvandet på dramaet, der tog til i styrke i takt med, at konflikten uden held blev forsøgt løst bag lukkede døre.

Men det, var Randers-truppen tilsyneladende ikke helt enige i, var løsningen. For der blev dannet fælles front mod Christian Keller, og aggressionerne over den nu tidligere anførers handlinger fik fra flere sider frit løb i pressen.

 

Konsekvensen har været, at Keller ikke har spillet et eneste minut, siden dramaet blev kendt, mens det samme har været tilfældet for Jonas Borring, som har fået ro til at forsøge at komme sig over chokket.

Randers møder Viborg søndag eftermiddag, og heller ikke her vil de to hovedpersoner komme i aktion. Hverken Keller eller Borring er således udtaget til det jyske lokalopgør.

Foto: Anita Graversen og Claus Bonnerup Sport og Spil Bag om kærligheds-dramaet: Sådan ramlede Borrings tilværelse

Se også: Nu er det slut: Randers-direktør lukker ned for trekantdrama

Overblik i konesagen: Skandalen dag for dag

9. marts
Randers FC meddeler, at Jonas Borring af personlige årsager har fået fri på ubestemt tid.

11. marts
Jonas Borring fortæller til Ekstra Bladet, at "personlige årsager" dækker over, at holdkammerat og anfører i Randers - Christian Keller - har indledt et forhold til Borrings kone, som Borring stadig bor sammen med, selv om parret er ved at blive skilt.

Randers FC tager anførerbindet fra Christian Keller som følge af sagen. Mads Fenger udpeges som ny anfører.

Randers bekræfter, at klubben kort før sagens opblussen har forlænget kontrakten med Jonas Borring.

12. marts
Jonas Borring slår overfor flere medier fast, at han ikke vil spille på hold med Keller igen.

Randers FC-direktør Michael Gravgaard slår fast, at klubben ikke kan fyre Christian Keller på baggrund af sagen.

Christian Keller siger til BT, at han ikke kan se nogen grund til, at han skal forlade Randers.

13. marts
Randers FC taber til Brøndby uden hverken Keller eller Borring i truppen. Træner Colin Todd vrager Keller til kampen og henviser til, at spillertruppen aktuelt ikke har respekt for Keller.

Direktør Michael Gravgaard håber, at dialog kan skabe en løsning. Sagen kræver tid, slår han fast.

Alexander Fischer fortæller, at han og de øvrige spillere har haft et møde om sagen, og han slår fast, at spillertruppen overvejende sympatiserer med Borring i sagen.

16. marts
Randers ryger ud af pokalturneringen efter en tæt kamp mod FCK - igen uden Borring og Keller. Borring har stadig orlov, og Keller er igen valgt fra af træner Colin Todd.

18. marts
Christian Keller siger til BT, at han kun vil spille fodbold i Randers. Når og hvis han stopper i Randers, er karrieren slut.

20. marts
Randers spiller tredje kamp i træk uden Borring og Keller som følge af sagen. Keller er igen fravalgt, Randers taber hjemme til Viborg. Randers-spiller Mads Agesen siger efterfølgende, at han håber, der snart findes en løsning, idet holdet godt kunne bruge begge spillere - eller i det mindste én af dem - på banen.

23. marts
Randers FC meddeler, at klubben er blevet enig med Jonas Borring om at ophæve kontrakten. Direktør Michael Gravgaard lader forstå, at der reelt ikke var et alternativ, selv om han gerne havde set Borring tilbage i truppen.

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere