Svensk angriber forlader Superligaen

Randers FC siger farvel til Mikael Boman

Mikael Boman skifter klub. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
Mikael Boman skifter klub. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix

Den svenske angriber Mikael Boman fik halvandet år i dansk fodbold, men opholdet i Superligaen var ingen stor succes for den 30-årige spiller, der nu kan skrive tidligere Superliga-spiller på cv'et.

Randers FC har netop offentliggjort på klubbens hjemmeside, at Mikael Boman er fortid i klubben. Han skal spille for Halmstad fra den næstbedste svenske række.

- Mikael har været en fantastisk professionel spiller at have på holdet, også selvom det ikke er blevet til den ønskede spilletid. Han har knoklet på og gjort en stor indsats, når vi havde brug for ham. Han står dog ikke pt. først i køen i forhold til spilletid, og derfor synes vi, at det giver god mening for begge parter, at Mikael kan få chancen et andet sted. Vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen i en pressemeddelelse.

Boman fik til sidst i Randers-tiden ikke meget spilletid, og klubben har allerede hentet Alhaji Kamara fra den kommende sæson, og derfor var der ikke længere behov for at have Mikael Boman i truppen.

Angriberen nåede 25 Superliga-kampe - han scorede en enkelt gang.

Se også: Mand eller kvinde? Ny kontroversiel beslutning

Se også: Misser Superligaen: Nu er træneren fyret

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere