Todd stopper: Her er Kellers overraskende reaktion

Manden, der holder Christian Keller fra spilletid, stopper, men det får overraskende nok ikke midtbanespilleren til at juble

Hør mere om sagen her

- Så længe jeg er her, så kommer Christian Keller ikke til at spille!

Sådan lød det i starten af spril, da Randers-træner Colin Todd en gang for alle kom med sin beslutning i sagen, hvor Keller fandt sammen med kvinden, som Jonas Borring var ved at blive separeret fra.

Onsdag er det officielt, at den engelske træner stopper som Randers-træner til sommer, men noget overraskende, så er Keller ikke glad og jublende lykkelig.

- Jeg er ked af, at han stopper. Han har gjort meget for klubben gennem tiden, og har ført Randers op på et højere niveau end nogensinde før, siger Keller til Ekstra Bladet.

- Det er ærgerligt, at han stopper, men alting har en ende, og det var åbenbart hans valg at komme hjem og prioritere familien, og det forstår man godt, siger Keller.

TV: Her siger Todd, at han IKKE vil bruge Keller

Efter turbulent forår: Todd stopper i Randers

- Og det er vel din chance for at få spilletid igen?

- Det ved jeg ikke noget om. Der kommer jo en ny træner, og jeg ved ikke, hvad hans syn på mig er. Jeg fortsætter bare med at træne og passe min kontrakt, siger Keller.

- Men Colin Todd har sagt, at du ikke spiller så længe, han er træner, så det er vel en god ting for dig?

- Nej, det synes jeg ikke. Hvis klubben og Colin mente, at det var bedst, at han blev, så havde jeg støttet det, så det er ikke det bedste for mig, siger Keller, der ikke helt ved, hvordan hans egen fremtid ser ud.

- Ja, det ved jeg ikke. Der er ikke nogen, der har spurgt, om jeg vil spille et andet sted, og jeg forholder mig bare til min kontrakt, som jeg stadig har et år tilbage af. Vil klubben ikke have mig, eller vil den nye træner ikke have mig, så skal jeg så lave noget andet, siger Keller.

- Så hvis der kommer en ny træner, der ikke vil have dig, så vil du gerne væk?

- Nej, det siger jeg ikke. Det kan være, at klubben ikke vil have mig, men der skal også være et sted at spille. Hvis Randers ikke vil have mig, så er jeg åben for det, siger Keller, som ikke var komplet overrasket over nyheden.

- Der har jo været en masse skriverier, så nej det er ikke helt overraskende, siger Keller.

Christian Keller er ked af Colin Todds beslutning om at stoppe i Randers (Foto: Claus Bonnerup)
Christian Keller er ked af Colin Todds beslutning om at stoppe i Randers (Foto: Claus Bonnerup)
 

De seneste mange uger har han kun kigget på, når Randers har spillet kampe, og det har ikke været nemt.

- Jeg vil helst spille, men der er jo altid nogen, der ikke spiller, og det er så mig for tiden. Jeg er ked af det, men sådan er det. Jeg passer mit arbejde så godt jeg kan, og så må vi se efter sommerferien, siger Keller.

Tvisten i Randers førte til, at Jonas Borring fik ophævet kontrakten med Randers, og Keller glæder sig over, at hans tidligere holdkammerat nu har fundet ny klub.

- Det er dejligt. Det er jo det, han vil, og det er fint, at han har fået det på plads så hurtigt og kan komme i gang med at spille fodbold. Det er jo det, vi alle ønsker. Det er det sjoveste, og det vi elsker, siger Keller.

35-årige Christian Keller har spillet 104 Superliga-kampe for Randers siden 2012 og var inden kone-balladen anfører i Randers FC.

Her driller Brøndby-fans Christian Keller:

Randers-profil: Todd droppede Keller - ikke os

Keller om 'kone-gate': Jeg spiller kun for Randers

Todd erkender Keller-krise: Respekten for ham er væk