Todd uddyber Keller-afvisning: Jeg er ikke skurken

Den engelske cheftræner i Randers FC har taget den beslutning, der er bedst for holdet, fortæller han

Engelske Colin Todd har et ry for at være en kontant træner, der ikke gider at finde sig i noget. Men det var nok de færreste, der havde forventet, at Colin Todd så klart ville melde ud, at Christian Keller aldrig kommer til at spille under Todd igen.

Således lader Christian Kellers tid i Randers til at spille på det sidste vers - altså hvis Colin Todd fortsætter med at være træner i klubben - og nu forklarer den 67-årige tidligere engelske landsholdsspiller, hvorfor han har taget den beslutning, han har taget.

Christian Keller har ikke en fremtid i Randers så længe Todd er træner. (Foto: Anita Graversen)
Christian Keller har ikke en fremtid i Randers så længe Todd er træner. (Foto: Anita Graversen)
 

- Folk bliver nødt til at respektere mine beslutninger, og det føler jeg ikke, man har gjort. Jeg gør, hvad jeg føler er bedst for holdet og klubben, og folk må stoppe med at spørge mig om det samme spørgsmål efter hver eneste udtagelse (hvorfor Keller ikke er i truppen, red.) Jeg var nødt til at trække en streg i sandet, ellers skulle jeg stå og forsvare, hvorfor jeg ikke havde Keller med weekend efter weekend.

- Og det er altså ikke mig, der er skurken i denne sag. Og ja, jeg har mistet respekten for Christian Keller, og føler ikke længere, han er en del af de spillere, der kan gøre det bedste for holdet. Derfor vil han ikke være en del af truppen, så længe jeg er træner her, siger Colin Todd til Randers Amts Avis.

Colin Todd forklarede over for TV3 Sport, at han aldrig igen ville gøre brug af Keller efter sagen med Jonas Borring. Borring fik opsagt sin aftale med Randers i sidste uge.

Colin Todd vil aldrig bruge Christian Keller (Foto: Anita Graversen) Superligaen - 1. apr. 2016 - kl. 12:04 Randers-træner afslører: Jeg vil aldrig bruge Keller

Colin Todd er en færdig mand i Randers, hvis ikke han vinder nogle fodboldkampe. (Foto: Ernst van Norde) Allan Olsen - 1. apr. 2016 - kl. 14:09 Drama i kulissen: Todd tæt på fyreseddel

Hør mere her

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere