Trafikkaos udsætter skæbnekampe

Aftenens Superligakampe er blevet udsat med en halv time, da Randers-spillerne blev fanget bag et trafikuheld og derfor er blevet forsinket på vej til Hjørring

Randers-spillerne blev fanget i en kø og blev forsinket på vej mod Hjørring. Som konsekvens er kampen mellem AaB og Hobro også udsat til kl. 19.30. Foto: Bo Amsttrup, Ritzau/Scanpix
Randers-spillerne blev fanget i en kø og blev forsinket på vej mod Hjørring. Som konsekvens er kampen mellem AaB og Hobro også udsat til kl. 19.30. Foto: Bo Amsttrup, Ritzau/Scanpix

Et færdselsuheld ved nedkørslen til Limfjordstunnelen har udsat aftenens to Superligaopgør i det nordjyske.

Kampene fløjtes først i gang klokken 19.30, hvis alt ellers vil gå efter den nye plan.

Årsagen til udsættelsen af de to kampe, Vendsyssel mod Randers og AaB mod Hobro, er, at spillerne fra Randers blev fanget i en lang bilkø, som i langt over en time i højeste grad var stillestående, mens oprydningen foregik.

En lastbil og tre-fire personbiler skulle ifølge de første meldinger være indblandet i uheldet, som lukkede for trafikken fra Aalborg mod Nørresundby.

Det betød, at Randers ikke kunne nå frem til Hjørring og få den time til at forberede sig i, som et hold har krav på.

Da opgøret AaB-Hobro var planlagt til at blive spillet på samme tid, er begge kampe blev udsat en halv time.

Mens Randers og AaB har et mellemværende omkring, hvem der skal slutte som nummer et i nedrykningspuljen, mens Vendsyssel og Hobro har et mellemværende omkring, hvem der skal slutte sidst i puljen og møde Vejle i den direkte kamp om nedrykning fra Superligaen.

Nicki Bille har i dag et stort plaster over sin underarm, der kort før nytår var tæt på at blive skudt helt af. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 18:01 Nicki Bille deler billede af sønderskudt arm

Se også: Gyser i Superligaen: Her brænder lokummet

Nicki Bille foran retten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 13:33 Nicki Bille dømt: Her er dommen

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere