Udskældte og populære Todd hylder fansene

Randers-træneren har fået skarp kritik af klubbens ledelse for sin åbenmundede stil, men kronjydernes fans er vilde med deres engelske træner, der også blev hyldet under søndagens kamp mod FCK

Colin Todd får stor opbakning af Randers' fans. (Foto: Lars Poulsen)
Colin Todd får stor opbakning af Randers' fans. (Foto: Lars Poulsen)

Randers-træner Colin Todd er ikke bange for at sige sin mening.

Han holdt sig da heller ikke tilbage i et interview med TV3 Sport i starten af april, da han blev spurgt ind til, hvorfor han holder Christian Keller ude af førstholdstruppen.

- Så længe jeg er cheftræner i Randers FC, kommer Keller ikke til at spille på førsholdet. Det er min beslutning og kun min, udtalte Todd, der også stillede spørgsmålstegn ved ledelsens ageren omkring hele Borring/Keller-sagen.

Det udsagn gjorde ikke englænderen populær på direktionsgangen, hvor bestyrelsen i sidste uge bad Todd om at tie stille og holde sagen internt.

- En enig bestyrelse finder Colin Todds udtalelser i konflikt med ledelsens løbende udmeldinger og dermed uacceptable. Colin Todd er i dag blevet gjort bekendt med bestyrelsens holdning og gjort opmærksom på, at lignende eksterne udtalelser ikke vil blive tolereret, lød det fra formand Svend Lynge Jørgensen.

Colin Todd er kommet i modvind i Randers FC. (Foto: Ernst van Norde) Superligaen - 7. apr. 2016 - kl. 14:49 Randers-bestyrelse sætter Todd på plads: Uacceptabelt

. (Foto: Ernst Van Norde Superligaen - 1. apr. 2016 - kl. 21:14 Tøftings dom: Keller-udelukkelse kan koste Todd jobbet

Todds bramfrie facon og beslutning om at holde Keller har dog glædet andre. Flere Randers-fans har udtrykt stor glæde over cheftrænerens ageren, og han blev da også hyldet til søndagens Superliga-kamp mod FCK, hvor der blandt andet var et støtte-banner til Todd med teksten:

- Vi står bag dig, Colin.

Hovedpersonen var også meget glad for støtten.

- Jeg elsker supporterne. De har bakket mig op fra min første dag i Randers, og det er en flok ærlige gutter, som gerne vil være med til at tage klubben i den rigtige retning. I dag var der næsten 6000 tilskuere på plads, og det er dét, vi gerne vil se, sagde Colin Todd ifølge Randers Amtsavis.

På Facebook har andre tilhængere oprette en gruppe ved navn 'Ingen Colin, Ingen klub', hvor man også kan vise sin støtte.

Den rutinerede træner blev endnu engang spurgt ind til den decimerede eks-anfører, men Todd afviste at kommentere yderligere.

- Jeg har ikke noget at sige til den sag. Det hele er blevet dokumenteret, og der er ikke noget nyt. Medierne er blevet ved med at spørge ind til det, og det er ved at blive kedeligt, sagde han efter kampen.

Kampen mod FC København endte 1-1. Du kan se højdepunkter i videoen herunder:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere