Rasende efter slutfløjt

Jonathan Amon sikrede FC Nordsjælland sejren, da han mandag scorede målet i 1-0-sejren mod Randers. Randers-lejren var rasende

Thomas Thomasberg og sportslig- og kommerciel direktør  Søren Pedersen var godt sure efter slutfløjt. Foto: Lars Poulsen
Thomas Thomasberg og sportslig- og kommerciel direktør Søren Pedersen var godt sure efter slutfløjt. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC Nordsjælland snuppede alle tre point på en sen scoring, da nordsjællænderne besejrede Randers med 1-0 i mandagens opgør i Superligaen.

Det blev en jævnbyrdig affære i Farum Park, hvor det var småt med muligheder i begge ender.

De største chancer tilfaldt hjemmeholdet, og det endte med at resultere i sejrsmålet seks minutter før tid.

Lige inden Randers ellers bolden i mål, men der blev fløjtet offside, hvilket der langt fra var tilfredshed med hos de jyske gæster - hverken i situationen eller efter slutfløjt, hvor dommeren blev opsøgt af træner Thomas Thomasberg og sportslig- og kommerciel direktør Søren Pedersen.

- Det har jo afgørende betydning for kampen. Det er jo derfor, vi har VAR. De skal gå ind bagefter og retfærdiggøre, om der er mål eller offside i de her situationer. Og så vælger de at afvikle dem inden. Det er en skandale, lyder det fra Thomas Thomasberg til TV3 Sport.

Hjemmesejren ændrer ikke ved, at FCN ligger på syvendepladsen, men holdet har nu syv point for fem kampe, mens Randers følger efter på ottendepladsen med fire point.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

FCN-angriber Isaac Atanga fik kampens første store chance, da han kom alene i gennem og rundede Randers-målmand Patrik Carlgren, men Atanga måtte se sin afslutning blive reddet på stregen af en Randers-spiller.

Tre minutter før pausen trak FCN-angriber Kamaldeen Sulemana ind i banen og afsluttede fladt mod det korte hjørne, hvor Carlgren reddede flot til hjørne.

På det efterfølgende hjørnespark fik hjemmeholdets midterforsvarer Kian Hansen en stor dobbeltchance, men gæsterne fik blokeret begge afslutninger.

Efter pausen skulle man lede længe efter de store scoringsmuligheder, men bolden kom dog i nettet to gange. Først ved den indskiftede Randers-angriber Bassala Sambou, der dog fik annulleret sin scoring for offside.

I stedet gjorde FCN-angriber Jonathan Amon det til 1-0 seks minutter før tid, da han afsluttede en kontra med at sparke den fladt ind ved det lange hjørne.

Det blev også kampens afgørelse, selv om Randers’ Al-Hadji Kamara var tæt på en udligne to minutter før tid.

Eriksens træner kontrollerer alt - selv sex

Drama efter koma: - Jeg var jaloux på hende

Gyser næsten ovre: 1,8 procent fra drømmeland

Bendtner-lavinen ruller i England

Superligaen Indefra: Scorede Superligaklub for 40 mio. kr.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind