Rasende Ståle: Brøndbys bane er en skændsel

- Hvis jeg har problemer med min græsplæne, så kører jeg ikke grus på den, siger vred, siger FCK-træneren, der ikke mener, Brøndby Stadion er egnet til fodbold

Ståle Solbakken var godt rasende over banen i Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken var godt rasende over banen i Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)

Ståle Solbakken er normalt en meget principfast træner. En træner, der har sine klare ideer om, hvordan han vil spille fodbold. Hvordan han vil angribe og forsvare sig.

Men forud for besøget i Brøndby måtte Ståle alligevel gå på kompromis med alt, hvad han normalt står for.

Se også: Agger om pippende Sviatchenko: Hurtigere på tasterne end på banen

Historiens sikreste 0-0 kamp
- De sidste tre dage op til Brøndby-kampen har vi trænet efter at spille en form for fodbold, vi slet ikke vil spille, siger Ståle Solbakken som begrundelse for at spille fodbold i tredje sals højde på Superligaens mest udskældte bane – Brøndby Stadion.

- Det her var den sikreste 0-0 kamp i Superligaens historie. Det er en skændsel at spille fodbold på sådan et underlag.

- Hvis jeg har problemer hjemme på min græsplæne, så kører jeg ikke grus ud på den. Det er første gang i historien jeg har set det. Man spreder altså ikke grus ud på en fodboldbane. Jeg har aldrig nogensinde spillet på sådan en bane før. Og jeg har flere gange været i Tromsø og spille, siger Ståle Solbakken

FCK-træneren er tilbøjelig til at mene, at Brøndby har stor fordel af den elendige bane.

- Når du oftest vinder hjemme og taber ude, er jeg tilbøjelig til at sige, at du har en fordel, når du spiller her på sådan en bane, siger FCK-træneren om Brøndby-fordelen ved at spille på det elendige underlag.

Se også: Flere solide præstationer og et par ringe - se karaktererne fra 'New Firm'

Historiens dårligste bane
Brøndby høster heller ingen roser fra flere af aktørerne.

- Det her er den dårligste banen, jeg nogensinde har spillet på i en gældende fodboldkamp. Spillet bar præg af banens beskaffenhed. Det er irriterende. Der var en kæmpe forskel fra sidste kamp i Parken, hvor begge hold spillede flot fodbold. Det er ærgerligt også for tilskuerne, siger den tidligere Brøndby-keeper, Stephan Andersen.

Mathias Zanka Jørgensen, der leverede en stærk præstation i duellerne, hvor han trak sig sejrrigt ud af de fleste.

- Man ved, at der på denne bane ikke kommer et eller andet hurtigt tiki-taka fra modstanderens offensiv. På den måde er det en meget sjov kamp at spille som forsvarer, men omvendt kunne jeg også spille i Skotland, hvis det var det, jeg ville, siger Mathias Zanka og slår fast:

- Man kunne ikke spille tre sammenhængende afleveringer på den bane. Selv ikke Barcelona ville ramme hinanden tre gange i træk på den overflade, siger han.

Se også: Stephan A efter derby: Fik kun én lighter denne gang!

Forberedte på banen

Daniel Agger forsøger ikke at bortforklare de elendige baneforhold, men han har opskriften på, hvorfor Brøndby har præsteret så stabilt i egen hule i sæsonen.

- Det gode for os er, at vi ved, hvad vi går ind til. Vi er forberedte på banen og det synes jeg også godt, man kan se. Vi stepper op mod et af ligaens mest fysiske hold, siger Daniel Agger, der kalder det kropumuligt at spille fodbold på den bane.

 

126 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere