Ren ydmygelse: Medaljedrømmen lever

FC Nordsjælland holder fast i bronzehåbet, da man kørte elendige AaB over i Nordjylland

Damsgaard og Kudus smadrede AaB i total tigerdominans. Se highlights fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

AALBORG (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland spiller besnærende fodbold, når det lige passer de unge tigre, og når de vel at mærke får pladsen.

Det gjorde de lørdag, da AaB blev ydmyget og gjort fuldstændig irrelevante i mesterskabsspillet med 0-4 på hjemmebane mod FCN.

Dermed kan nordjyderne fokusere på den kommende pokalfinale, men afklapsningen må give dybe panderynker i Aalborg, mens FCN holder fast i bronzechancerne med det yderste af neglene.

Det var en vild gang indianerbold, vi var vidner til den første halve time, hvor momentum svingede frem og tilbage og begge hold forkælede tilskuere og seere med gennemspillede angreb og store målchancer.

Men så stemplede Mikkel Damsgaard ind og AaB ud af kampen.

Damsgaard fik ved åbningsmålet fantastisk hjælp af Mohammed Kudus og Ibrahim Sadiq. Førstnævnte sendte Sadiq i dybden med en flænsende aflevering, og kantraketten satte Pallesen og serverede bolden for fødderne af en udækket Damsgaard i det lille felt. En opvisning i overblik og fart.

Tre minutter senere tog Damsgaard sagen i fod. Hverken Kristoffer Pallesen eller Jores Okore kunne cleare, og så hamrede den kommende Sampdoria-spiller kuglen over i det lange hjørne på smukkeste vis. Jo, Damsgaard er klar til Serie A, hvis Sampdoria da ellers overlever i den bedste italienske række…

Afklædningen af AaB fortsatte i anden akt, hvor Sadiqs hurtighed fortsatte med at gøre ondt på nordjyderne.

Efter forarbejde af netop Sadiq havnede bolden for fødderne af Lucas Andersen foran eget felt. AaB-anføreren forsøgte lettere nonchalant at lobbe bolden over Diomande, der fik tacklet den lille runde hen til Mohammed Kudus i feltet. Den chance misser en Golden Boy ikke…

Kudus fortsatte sit show i Aalborg, mens AaB havde travlt med at hejse det hvide flag.

Endnu engang fik Lucas Andersen ikke sat sig ordentligt igennem på egen banehalvdel, og så spadserede ghaneseren elegant forbi og lagde bolden fladt i nettet. Det bliver næppe i denne omgang, Kudus bliver frasorteret til Golden Boy-titlen.

AaB er nu isoleret på 6. pladsen i mesterskabsspillet, mens Farum-drengene er seks point fra AGF på tredjepladsen. Aarhusianerne har en kamp i hånden.

Læs herunder, hvordan AaB-cheftræner Jacob Friis har indledt Superliga-hverdagen på trods af at skulle passe ekstra godt på sin kræftsyge datter i hjemmet.

Jacob Friis skal tage ekstra hensyn for ikke at bringe eventuel smittefare til datter, der har været igennem et frygteligt sygdomsforløb. Foto: René Schütze Sport og Spil Superliga-træner med kræftsyg datter: - Luften blev slået ud af mig

Du kan også læse et interview med Esbjergs cheftræner Troel Bech, der både deler feriebilleder og svarer på påstande fra Ekstra Bladet:

Styrmand Bech har taget hyre som lods på fodboldflagskibet i Esbjerg efter en ni måneder lang familietur på de syv have - og besøg på fem kontinenter. Foto: Sport og Spil Troels Bech: - Hvem fanden kan leve med det?

Få døgn før derbyet mellem FCK og Brøndby er der blevet begået hærværk mod FCKs stadion samt træningsanlæg. Foto: Aleksander Klug FC København - 19. jun. 2020 - kl. 16:38 Hærværk mod FCK Så bør du klikke her og få gode råd

22 kommentarer
Vis kommentarer