Annonce:
Annonce:

Revser AaB-boss: Han har fejlet!

Discoverys fodboldekspert, Mikkel Bischoff, forstår fyringen af cheftræner Erik Hamrén, men går i kødet på klubbens administerende direktør

AaB's administrerende direktør, Thomas Bælum, har ikke gjort sit arbejde godt nok, siger Mikkel Bischoff. Foto: René Schütze
AaB's administrerende direktør, Thomas Bælum, har ikke gjort sit arbejde godt nok, siger Mikkel Bischoff. Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Så rev AaB plastret af.

Erik Hamrén er fortid i det nordjyske. Det svenske klub-ikon præsterede i 13 Superliga-kampe én sejr og en placering som rækkens nummer sjok.

Der er dermed ikke meget at udsætte på selve fyringen, lyder det fra Discoverys fodboldekspert, Mikkel Bischoff.

- Det har ikke været godt nok på noget tidspunkt, konstaterer han.

Men én ting er fyringen, en anden er AaB's ledelse med administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum i front.

Sidstnævnte går ikke fri af Bischoffs kritik. AaB's træneransættelser peger i alle retninger, lyder det blandt andet.

- Hamrén lignede jo en træner, der var gået på fodboldpension. Det var åbenlyst, at det ikke var det rigtige for AaB, slår Discovery-eksperten fast.

Der var liv og glade dage i AaB, da Erik Hamrén blev ansat i fjor. Mandag blev han fyret. Foto: René Schütze
Der var liv og glade dage i AaB, da Erik Hamrén blev ansat i fjor. Mandag blev han fyret. Foto: René Schütze

Annonce:

Han fejlede
Det var den daværende sportschef, Inge André Olsen, der støvede Hamrén af og ansatte ham efter 12 år uden en tjans som klubtræner.

Derfor kan Thomas Bælum ikke alene stilles til ansvar for ansættelsen. Alligevel har direktøren ikke gjort sit arbejde ordentligt, fremhæver Bischoff.

I februar kunne Ekstra Bladet berette om intern uro i AaB-truppen, hvor flere profiler var ved at miste troen på Hamréns projekt.

Thomas Bælum havde 'ingen bemærkninger' til historien, og først dagen efter tog han bladet fra munden.

- Bælum stod ikke på mål for noget som helst, og han gemte sig i timerne efter. Han fejlede i forhold til kommunikationen om det, der kom ud.

- Han skulle have været den første til at reagere. Hvis noget handler om cheftræneren, skal hjælpen komme oppefra, siger Mikkel Bischoff.

Annonce:

De køber sig tid
Ifølge AaB kommer assistenttræner Oscar Hiljemark 'som udgangspunkt' til at køre AaB's frygtelige sæson i mål. Der skal mirakler til, hvis den 30-årige svensker skal hente de otte point, der er op til AC Horsens på en tiendeplads.

Tidligere AaB-spiller og nuværende assistenttræner Oscar Hiljemark står nu i spidsen for AaB. Foto: Claus Bonnerup
Tidligere AaB-spiller og nuværende assistenttræner Oscar Hiljemark står nu i spidsen for AaB. Foto: Claus Bonnerup
 

- Det lugter af, at AaB har accepteret nedrykning, siger Mikkel Bischoff og fortsætter:

- Ved at forfremme Hiljemark køber de sig tid. De skal også hente en ny sportschef, og jeg tænker, at de gør dét først og så får en cheftræner ind efter.

Superligaen sparkes efter planen i gang igen 31. marts, når landsholdspausen er overstået.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: