Revser udlejet stjerne: - Lavede tre vanvittige ting

Endvidere mener FCM-træneren, at det er vigtigt for kulturen i klubben, at Sory Kaba nu er væk.

Revser udlejet stjerne: - Lavede tre vanvittige ting

Dobbelt op på sakse-fiasko! Se FCM’s Sory Kaba forsøge saksepark to gange mod AaB

Sory Kaba blev i slutningen af transfervinduet udlejet til belgiske Leuven. Det kom efter en sæsonstart uden så meget som et sekund på banen for FC Midtjylland i en betydende kamp.

Det blev forklaret med, at angriberen ikke var mentalt klar, og Ekstra Bladet kunne dengang fortælle, at angriberen både nægtede at spille en træningskamp og udvandrede fra en træningsøvelse.

Ved et arrangement ved Herning Fremad fortalte FC Midtjyllands cheftræner Bo Henriksen mere om sagen. Det skriver Herning Folkeblad.

- Jeg er et vanvittigt large menneske, men på to uger lavede Kaba tre vanvittige ting. Det var godt fælllesskabet, at der blev trukket en streg i sandet, siger FCM-cheftræneren og fortsætter:

- Det betyder meget for kulturen i klubben, at Sory Kaba ikke er der mere. Jeg er nødt til at kunne stole på spillerne og på, at de vil gøre deres bedste, lyder det fra Bo Henriksen om den nu udlejede spiller.

Tidligere har Bo Henriksen i sin tid som ekspert-kommentator på TV3 Sport udtalt sig negativt om Kabas evner i hovedspillet.

Mens angriberen fra Guinea blev udlejet, så er det endnu ikke blevet til noget for Bozhidar Kraev, som i de seneste par sæsoner har været på lån i andre klubber.

Sory Kaba er sendt på leje i Belgien. Foto: Claus Bonnerup
Sory Kaba er sendt på leje i Belgien. Foto: Claus Bonnerup