Riddersholm taler efter fyring: Derfor gik det ikke i AGF

Presset er stort, men kulturen ikke særlig stærk, lyder det fra Glen Riddersholm om AGF anno 2018

Glen Riddersholm savnede kontinuitet og kultur i AGF. Foto: Jens Dresling
Glen Riddersholm savnede kontinuitet og kultur i AGF. Foto: Jens Dresling

Blot 20 måneder blev det til for Glen Riddersholm i AGF.

Forventningerne var ellers store, da den tidligere mestertræner i FC Midtjylland overtog tøjlerne på Fredensvang, men konstant svingende resultater kostede tidligere på sæsonen en fyreseddel.

I et større interview med Spillerforeningens medie 'Indersiden' fortæller Riddersholm om det enorme pres, der er i AGF, og hvordan det var med til at besværliggøre tilværelsen i klubben.

- Da jeg tiltrådte i AGF, vidste jeg godt, at det var en klub, der var markant mere eksponeret end FC Midtjylland, selvom AGF i nyere tid ikke er kommet i nærheden af at levere de resultater, som FC Midtjylland har, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Glen Riddersholm blev fyret efter 20 måneder i spidsen for AGF. Foto: Anders Brohus
Glen Riddersholm blev fyret efter 20 måneder i spidsen for AGF. Foto: Anders Brohus
 

Fortidens skygge
Man skal 32 år tilbage for at finde AGF's seneste mesterskab, men trods de magre resultater de seneste årtier, mener Riddersholm, at de nuværende spillere og trænere i klubben i høj grad måles på gamle meritter.

- I AGF har man en stærk historie. og man havde tidligere en stærk kultur, men i AGF anno 2018 er kulturen ikke specielt stærk og fast forankret som tidligere, siger Riddersholm.

- Jeg oplevede også AGF som en såret klub, fordi tre nedrykninger på ti år gør noget ved en klub, lyder det fra den nu arbejdsløse træner, der dog alligevel kunne mærke forventningerne fra omgivelserne.

- Der var en selvforståelse og en opmærksomhed omkring AGF, som gjorde, at der var et stort ydre pres. Jeg tror ofte, man følte sig presset af, at man skulle melde noget ud, som man i virkeligheden ikke var klar til at honorere.

Ekstremt i AGF
I 2015 sikrede Riddersholm det første danske mesterskab med FC Midtjylland, men tiden i Herning kan ifølge hovedpersonen ikke sammenlignes med det halvandet år i spidsen for AGF. I hvert fald ikke i forhold til det ydre pres.

- Vi havde brug for at følge vores egen dagsorden, men det fik vi sjældent ro til på grund af alle dem, der havde en mening om os.

- Tilstandene var til tider ekstreme i AGF sammen med mange andre, og det er meget svær at beskytte sit hold i Aarhus, men samtidig en spændende udfordring, som jeg lærte meget af og samtidig nød både som træner og leder.

Glen Riddersholm blev erstattet af David Nielsen, da han blev fyret i slutningen af september.

Glen Riddersholm blev mester med FCM i 2015, men levede ikke op til forventningerne i AGF. Foto: Jens Dresling
Glen Riddersholm blev mester med FCM i 2015, men levede ikke op til forventningerne i AGF. Foto: Jens Dresling

Se også: AGF-chef: Han har ødelagt dem allesammen

Se også: Optrådte for AGF og United - nu er han død

Vinterens mest spændende indkøb, Viktor Fischer, ved siden af FCK-manager Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-klar: Her er transfervinduets vindere og tabere

kommentarer
Vis kommentarer
Tipsbladet
Optakt: Lyngby BK - AGF
Allan Kuhn: Jeg er meget imponeret over FC Midtjyllands spil
Stort Marcondes-interview: Jeg er startet fra nul igen
Mest læste
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen