Rival hylder Brøndby-træner: Han gør det fantastisk

Jess Thorup ser frem til duellen med Alexander Zorniger og Kasper Hjulmand i forårets guldkamp i Superligaen forud for en svær udekamp i Horsens fredag aften

Se hele Ekstra Bladets optakt til det kommende forår i Superligaen.

Kan FC Midtjylland overvinde AC Horsens i aftenens 2018-premiere på Superligaen uden Alexander Sørloth, Rasmus Nissen og Filip Novak?

Jess Thorup og FC Midtjylland vendte hjem fra Dubai i mandags uden Alexander Sørloth men med 75 millioner kroner mere på bankkontoen og løftet om cirka 60 til, hvis Crystal Palace bliver oppe i denne og næste sæson, og nordmanden spiller minimum 50 kampe for The Eagles.

Onsdag og torsdag har holdet trænet i Ikast, og her mødte cheftræner og trup den 20-årige ukrainer Artem Dovbyk, der på papiret spiller samme position som den nu solgte norske landsholdsangriber og blev købt ind i timerne før handlen med Crystal Palace.

Alexander Sørloth skiftede i vinterpausen til Crystal Palads for svimlende 75 millioner.  Foto: ritzau Scanpix/Ernst Van Norde
Alexander Sørloth skiftede i vinterpausen til Crystal Palads for svimlende 75 millioner. Foto: ritzau Scanpix/Ernst Van Norde
 

Ambitionen er fortsat at vinde guld i foråret, fortæller Jess Thorup i et stort interview i dagens udgave af Tipsbladet. Afskeden med Sørloth, Nissen og Novak efterlader lidt usikkerhed om holdets præcise styrke før aftenens februar-premiere på Superligaen, men hverken trup eller fans skal være nervøs, mener FCM-træneren.

- Vi kan så skifte tre til fem mand i startopstillingen, og det ville få ethvert hold til lige at tænke en ekstra gang over, hvor man står. Men jeg tror lige så meget på det her hold, som jeg gjorde i efteråret. Vi kan træne nok så meget, nu skal vi i gang. Det er en god og sindssygt hård test at starte i Horsens, der kæmper for pladsen i top 6. Vi har mange top 6-hold i de første syv runder. Vi bliver matchet fra dag ét. Det bliver fedt, siger Jess Thorup.

 Jess Thorup har stadig ambitioner om guldet, på trods af at flere profiler har forladt klubben i transfer-vinduet. Foto: ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen
Jess Thorup har stadig ambitioner om guldet, på trods af at flere profiler har forladt klubben i transfer-vinduet. Foto: ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen
 

- Jeg ville ikke sidde som FC Midtjylland-fan og ærgre mig. I slutningen af maj kan vi forsøge at se, hvad handlerne betød for foråret, men for mig at se er der ingen grund til på forhånd at være skuffet og ked af det. Man skal nærmere glæde sig over de nye spillere, man nu skal se på MCH Arena, siger Jess Thorup.

Roser konkurrenterne
Emiliano Marcondes er taget fra FC Nordsjælland til Championship-klubben Brentford, der er ejet af FCM-ejer Matthew Benham, og Brøndby IF hentede i modsætning til FCM ikke spillere ind i januar.

Men det betyder ikke meget fra de to klubbers guldchancer, mener Jess Thorup.

- Brøndby gør det godt, og Zorniger gør det fantastisk. De har lavet et fremragende stykke arbejde. De har nået et niveau, de ikke har været på i mange år. Jeg giver ham stor kredit for det Brøndby-hold og det arbejde, de har lavet, siger Jess Thorup til Tipsbladet.

Jess Thorup har store roser til Brøndbys tyske træner, Alexander Zorniger. Foto: ritzau Scanpix/Lars Poulsen
Jess Thorup har store roser til Brøndbys tyske træner, Alexander Zorniger. Foto: ritzau Scanpix/Lars Poulsen
 

At FC Nordsjælland ikke har hentet en ny angriber i januar i stedet for Emiliano Marcondes har vakt nogen opsigt, men med FC Nordsjællands evne til uddanne spillere eller hente dem et eller to transfervinduer i forvejen synes Jess Thorup ikke, det er klogt at afskrive Farum-klubben i guldkampen.

- Kasper Hjulmand fortjener lige så stor kredit for sit arbejde som Zorniger. Han har en måde at have en spilfilosofi i hele klubben, så spillerne, uanset deres alder, nøjagtig ved, hvad de skal gøre på banen. De har stor succes med deres spillestil, og at man må bukke sig i støvet for deres succes set i forhold til de spillere, de har solgt til udlandet. Det er fantastisk træner- og klubarbejde. Og dejligt for dansk talentudvikling, at de kan spille med så ungt et hold og ligge i tabellen, hvor de gør. Det er flot at præstere på det niveau, siger Jess Thorup.

Thorup vil ikke afskrive Nordsjælland på trods af salget af Emiliano Marcondes. Foto: ritzau Scanpix/Lars Poulsen
Thorup vil ikke afskrive Nordsjælland på trods af salget af Emiliano Marcondes. Foto: ritzau Scanpix/Lars Poulsen

* * *

Hjulmand: Vi drømmer om at vinde

Kasper Hjulmand vil ikke sætte placering på FC Nordsjællands ambitioner i foråret, men ambitionerne i Farum er alligevel store, fortæller træneren

Af Sebastian Stanbury, Tipsbladet

Igen i efteråret overraskede FC Nordsjælland. Klubben havde mistet en række profiler i sommer, men spillede sig alligevel til en placering i top tre og slog undervejs alle tre medaljevindere fra sidste sæson, FC København endda to gange.

Klubben har denne vinter sagt farvel til Emiliano Marcondes (Brentford) og Patrick Mtiliga (karrierestop), men ligger inden dagen Superliga-premiere kun fem point fra førstepladsen.

Træner Kasper Hjulmand vil dog ikke sætte en placering på klubbens ambitioner for resten af sæsonen.

- Jeg er ret sikker på, at man ikke kan snakke sig til det. Jeg er ret sikker på, at man skal spille kampene. Det, jeg altid har forsøgt at leve efter, er, at vi drømmer om på et eller andet tidspunkt at vinde. Det sætter standarden for, hvordan vi spiller og træner. Vores dagligdag er sulten, og vi går efter mest muligt, men jeg tror ikke på, at man kan sætte en målsætning om at gå efter top ét, top tre eller top seks og så tro, at det hjælper. Det hjælper at være ambitiøs i hverdagen, og det hjælper at fyre den af i kampene, siger Kasper Hjulmand til Tipsbladet.

FC Nordsjælland måtte sig farvel til profilerne Patrick Mtiliga og Emiliano Marcondes i vinterpausen. Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
FC Nordsjælland måtte sig farvel til profilerne Patrick Mtiliga og Emiliano Marcondes i vinterpausen. Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
 

Holdet indleder sæsonen søndag eftermiddag i Haderslev i den første af resterende syv kampe i grundspillet. De skal overstås, før Kasper Hjulmand begynder at se videre.

- Først skal vi have sikret top seks. De tre sidste kampe var gode ved os, for vi vandt alle tre, så vi fik banket hul til fjerdepladsen på 12 point, men jeg har været med for længe til ikke at vide, at det kan gå begge veje, og vi tager intet for givet. Der venter masse af svære kampe. Jo hurtigere vi kan være sikker på top seks, desto hurtigere kan vi tillade at drømme. Vi lugter blod, og vi ved godt, hvor vi ligger.

- Så er der et eller andet, der rører sig i en, og det skal vi forsøge at udnytte, men vi er klar over, at det er skrøbeligt, og det kan gå begge veje. Vi går efter mest muligt, men vi skal spille kampene, siger FC Nordsjælland-træneren.

- Jeg har været med så lang tid, at jeg ved, at spørger man alle trænerne nu, går alting pissegodt, men om tre kampe er nogen i himlen, og nogen er i helvede. Jeg synes, vi er et fint sted, men alt kan ske, og lad os nu komme i gang.

FC Nordsjælland afsluttede efteråret med en 3-2 sejr over Hobro, og de indtager derfor andenpladsen, når forårssæsonen sparkes i gang.  Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
FC Nordsjælland afsluttede efteråret med en 3-2 sejr over Hobro, og de indtager derfor andenpladsen, når forårssæsonen sparkes i gang. Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
 

Læs hele interviewet med Kasper Hjulmand og hør hans taktiske overvejelser før foråret i Tipsbladet, der er på gaden i dag. Du får Tipsbladet ved at købe fredagens udgave af Ekstra Bladet.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/<http://ekstrabladet.dk/ebladet/>.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

I fredagens udgave af Tipsbladet kan du også læse om:

- Jess Thorups syn på forårets forandrede FC Midtjylland-hold

- Sveriges VM-hold og Andreas Granqvist

- Federico Santanders svære sæson, og hvorfor det alligevel er til at bære efter at være blevet jagtet af pistolbevæbnede hooligans

- Spillet om Neymar, der kan ende i Real Madrid

- Den engelske fremmarch i Champions League, og om den holder vand i ottendedelsfinalerne

- Spiltips

- Carlsens Corner

- Spansk klumme om Iscos problemer i Real Madrid

- Og meget mere

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere