Rød zone i overtiden: Comeback-triumf i Aalborg

En ellers udramatisk affære i Aalborg endte med spænding til de sidste sekunder, men AaB led endnu et hjemmebane-nederlag til Randers og fik ikke den ønskede generalprøve inden pokal-semifinalen torsdag

Mål: Børsting glider igennem og sparker AaB i front. Video: Discovery Networks.

AALBORG (Ekstra Bladet): AaB kom så stærkt fra start med en tidlig basse af en farlig Frederik Børsting. Men gassen gik af ballonen og Randers-krigerne fik fightet sig fluks tilbage i opgøret med to lynhurtige scoringer fra en Saba Lobjanidze i hopla.

Dermed fik aalborgenserne ikke revanche efter det sisdte hjemmebane-nederlag til de selvsamme kronjyder, der atter engang gjorde livet svært for de bolsjestribede på grønsværen.

Uden de to markante kreative profiler Lucas Andersen og Kasper Kusk savnede AaB overskud og overblik.

Sparede AaB-profiler

Sidst AaB tabte på eget græs var tilbage i februar mod netop Randers. Og sidst Randers sled sig til sejr på udebane var sågar mod AaB på selvsamme dato.

Her lammetævede randrusianerne AaB med hele 3-0.

Søndag skulle aalborgenserne derfor i gruppespillets første runde forsøge at tage revanche efter fadæsen i forårspremieren.

 

Begge mandskaber missede top seks i grundspillets sidste, nervepirrende runde - men hverken AaB og Randers burde reelt være i farezonen for at ende i det drabelige nedrykningsspil.

Det var derfor i stedet et slagsmål om 1. pladsen i Pulje 2 inden Europa Playoff-kampene.

Til opgøret havde AaB-træner Jacob Friis valgt at sparre to af holdets største profiler: Lucas Andersen og Kasper Kusk.

Markante AaB-skikkelser, som efter sigende skulle døje med bentøjet - men mon ikke Friis også har skelet til torsdagens vigtige semifinale i pokalturneringen mod holdet fra Vestegnen.

Rædsom start for gæsterne

AaB startede bedst med gaspedalen i bund.

Allerede efter tre minutter sendte AaBs Jakob Ahlmann en dødbringende bold i dybden til venstre-wing Frederik Børsting, der kvikt opsnappede læderkuglen, tog et smart træk forbi Jonas Bager i Randers-forsvaret og huggede den lille runde i kassen til 1-0.

Randers-defensiven fik dermed en brat opvågning og en rædsom start på opgøret.

Et veloplagt AaB-mandskab med især Børsting som en stor trussel dominerede de første tyve minutter. Men kronjyderne fightede sig tilbage i kampen og fik efterhånden mere kontrol over duellerne på midtbanen.

AaB kom bedst fra land, men smed det hele i anden halvleg mod Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB kom bedst fra land, men smed det hele i anden halvleg mod Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Slideren Nicolai Poulsen trykkede da også af fra distancen med et drøn et par meter udenfor feltet, men Jacob Rinne i AaB-målet agerede sikker sidste skanse.

Gæsterne lugtede blod eftersom hjemmeholdet gik langsomt ned i tempo. Men de offensive randrusianske esser Sabba Lobjanidze og Mads Aaquist blev aldrig for alvor sat i scene.

Lobjanidze var tilnærmelsesvist farlig, da han ambitiøst forsøgte på frispark at krølle bolden over muren og op i hjørnet - den gik dog ikke, og bolden strøg tæt over tværribben.

Randers bed fra sig i duelspillet og havde vel kampens momentum i store dele af 1. halvleg, men skarpheden manglede i stor stil på den sidste tredjedel.

Kamp vendt på hovedet

Thomas Thomasbergs krigere bragede til genegæld ud til 2. halvleg med en helt anden indstilling og intensitet.

På mindre end ti minutter havde gæsterne bragt sig foran med 2-1.

Først headede Marvin Egho bolden videre til Lobjanidze i venstre side, som tog et farligt træk ind i feltet og resolut huggede bolden i kassen til 1-1, mens AaB-defensiven måbende så til.

AaB kom bedst fra land, men smed det hele i anden halvleg mod Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB kom bedst fra land, men smed det hele i anden halvleg mod Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få minutter senere var det igen, igen Egho, der denne gang forlængede et hjørnespark helt ind til målstregen i det lille felt, hvor Lobjanidze fik skovlet bolden ind bag Rinne i AaB-målet til 2-1.

Og på et splitsekund var opgøret vendt på hovedet.

AaB savnede kreativitet og havde svært ved at spille sig frem til de helt store chancer, mens gæsterne lurede på profitere på omstillingerne.

Egho og Lobjanidze drev gæk med den bolsjestribede bagkæde og kunne pludselig diske op snævre driblinger og hæl og tå.

Med godt ti minutter tilbage stod indskiftede Kasper Risgård for en kæmpe chance tæt på mål. Den rutinerede AaBer flugtede kuglen direkte på kassen men Patrik Carlgren leverede en seriøs reflek-redning og afværgede en udligning.

I en ellers mere eller mindre udramatisk affære opstod der alligevel tumult i slutminutterne, da en kæk Frederik Børsting på en dødbold generede Carlgren i Randers-målet. Efter en del skubberi resulterede det i et gult kort til Børsting.

I overtiden fik Kevin Conboy revet et rødt kort til sig på en dum forseelse lige ude foran feltet - og det var tæt på at gå helt galt for gæsterne.

AaB høvlede først et frispark midt for mål på stolpen og returen blev sågar tonset over et frit mål til stor ærgrelse for publikum. 

Det endte derfor med et nederlag til AaB, der ikke fik revanche mod Randers.

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

Fremtidens Brøndby handler om flere egenproducerede spillere på Superligaholdet, men det handler også om dyrere profiler i stil med Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan bliver fremtidens Brøndby

1 af 6 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 6 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 6 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 6 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 6 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 6 Randers fik en mand vist ud, men holdt stand kunne fejre en sejr på 2-1 ude over AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 kommentarer
Vis kommentarer