Rødt chok i Aalborg: Ydmyget i målfest

AaB kom ned på jorden igen og tabte 2-4 til Horsens efter en udvisning til Jores Okore

AaB-anføren, Jores Okore, gjorde sig ifølge kampens dommer, Sandi Putros, fortjent til sit 2. røde kort denne sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB-anføren, Jores Okore, gjorde sig ifølge kampens dommer, Sandi Putros, fortjent til sit 2. røde kort denne sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den gik ikke igen.

Horsens viste sig at være et nummer smartere end AGF, da 'de gule' forstod at slå til i Aalborg og hente alle tre point med en 4-2 sejr, efter at  AaB's anfører Jores Okore havde set rødt.

Det betød, at nordjyderne spillede 2. halvleg med 10 mand, men mens det tidligere på sæsonen gik godt i Aarhus med 2-2, blev udvisningen dyr mod Horsens.

Efter en lige 1. halvleg kunne Michael Lumb og Lasse Kryger skyde sejren hjem. Mens Michael Lumb udnyttede et indlæg, som fik lov at passere igennem AaB's forsvar, slog Lasse Kryger til på en omstilling i overtiden. Med sejren fik Horsens  vist, at man er dygtige til at rejse sig efter den store afklapsning mod FCK.

Jores Okore gjorde det nemmere for gæsterne, da han hentede det tredje røde kort AaB's stribede trøje. Anføreren røg ud i  de dødende minutter af 1. halvleg hvor han rev  Kasper Junker omkuld og begik frispark på kanten af feltet.

Det indbragte  den anden advarsel til Jores Okore og det betød rødt kort og farvel og tak for i dag. Kampens dommer Sandi Putros gjorde intet i løbet af kampen for at dementere, at han slet ikke burde fløjte i Superligaen.

Flere billeder fra kampen: Fotos: Henning Bagger

 

Manden med fløjten nåede i  2. halvleg at blive banens  mest populære mand, når han endelig havde en kendelse, som faldt ud til AaB. Det var ikke småting, som Sandi Putros så og ikke så, og det var forståeligt, at hjemmeholdet følte sig snydt. Dommeren sørgede for at piske en stemning op og udover det røde kort var der ni gule kort.

De første 45 minutter blev langt mere festlige end de hårdtprøvede tilskuere på Aalborg Stadion er vant til. Festen eksploderede midt i halvlegen med tre mål på otte minutter.

Forinden havde AaB's flyvende hollænder Tom van Weert indledt den målrige halvleg med at bringe hjemmeholdet foran 1-0, da han kom fri i venstre side, efter at Lucas Andersen var tæt på at forklumre den store omstillingsmulighed Udligningen faldt efter et gevaldigt forsvarskoks af AaB, som betød, at det dyre Horsens-indkøb Kasper Junker efter nogle kontraer kunne udligne.

Dermed kom der gang i butikken. Gæsternes Oliver Drost scorede selv på straffe til 2-1, da Horsens fik en tidlig julegave af dommer Sandi Putros. Selvsamme Oliver Drost var mindst en meter off side, da han modtog bolden i situationen, som førte til straffesparket.

AaB's Jores Okore havde travlt med at appellere, at han kom til at hænge bagefter, så hans tackling faldt for sent. Det var ikke længe, at Horsens fik lov at glæde sig, da den angrebsivrige venstreback Jakob Ahlmann tog sagen i egen hånd og afsluttede dribleturen med at lægge op til Kasper Kusk, som med et godt skud kunne udligne til 2-2.

Se også: Drømmemål sender Randers på optur
Se også: Chance-orgie uden mening: Misbrugte muligheder stod i kø

1 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
11 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 af 12 AaB-anføren, Jores Okore, gjorde sig ifølge kampens dommer, Sandi Putros, fortjent til sit 2. røde kort denne sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere