Rødt kort i Brøndby-triumf

Hany Mukhtar og Kamil Wilczek sørgede for, at Brøndby er tilbage på tredjepladsen og godt på vej mod første delmål – top 6

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Oven på en turbulent forårsstart med trænerfyring og elendigt spil samt blot ét point i to kampe kom Brøndby tilbage på vindersporet mod Randers i den tætte og jævnbyrdige kamp om en plads i top 6.

Brøndby vandt 2-1 i opgøret, hvor 12.472 tilskuere så på i det første opgør efter fyringen af Alexander Zorniger sidste mandag.

Hany Mukhtar og tilbagevendte Kamil Wilczek scorede målene for hjemmeholdet, der nu er godt på vej til at indfri det første delmål – top 6. Andre Rømer reducerede for gæsterne kort før tid.

Mukhtar scorede før pausen, mens topscorer Kamil Wilczek var træfsikker på straffespark, efter Simon Hedlund var blevet nedlagt af Randers-anfører Erik Marxen, der efterfølgende fik en advarsel. Da han havde ét kort i forvejen, sendte Jakob Kehlet Randers-spilleren i bad før tid.

Til trods for en mand i undertal formåede Randers at presse Brøndby tilbage på banen i slutminutterne af opgøret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Erik Marxen blev udvist for at brokke sig. Foto: Lars Poulsen
Erik Marxen blev udvist for at brokke sig. Foto: Lars Poulsen
 

Tre ændringer
Martin Retov og Matthias Jaissle havde sat deres aftryk på Brøndbys opstilling med tre ændringer. Ind kom Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Nikolai Laursen, der for første gang siden 22. oktober fik chancen fra start. Det skete på bekostning af Zorniger-favoritten Dominik Kaiser samt Besar Halimi og Mikael Uhre.

Efter en start, hvor Brøndby famlede lidt og havde lidt svært ved at finde fodfæste, fik hjemmeholdet midtvejs i første halvleg kontrol over begivenhederne.

Forinden havde Randers haft enkelte tilløb til halve chancer. Erik Marxen var i en god position, da han slet ikke fik kraft på et hovedstød. Marvin Egho havde tilløb til en gylden mulighed, men tøvede med sin afslutning.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kamil Wilczek bragte Brøndby på 2-0 på straffespark. Foto: Lars Poulsen
Kamil Wilczek bragte Brøndby på 2-0 på straffespark. Foto: Lars Poulsen
 

Mukhtar i anden rolle
Med Hany Mukhtar i en lidt mere tilbagetrukket rolle og energiske og løbevillige Simon Hedlund længere fremme kom mulighederne. Hedlund fik en friløber, da Benedickt Röcker med en aflevering fra egen halvdel spillede ham fri.

Patrik Carlgren trak det længste strå, da han var hurtigt ude af sit mål for at blokere afslutningen fra Brøndbys offensive trumf. Den store chance var et varsel om, at Brøndby havde mere at komme med.

Hany Mukhtar bragte Brøndby i front efter et fremragende opspil, hvor Randers-spillerne lignede statister.

Jens Martin Gammelby til Lasse Vigen, der spillede videre i feltet med en førstegangsaflevering til Kamil Wilczek. Polakken havde set, at Hany Mukhtar var fulgt med tæt under mål. Med sin sjette sæsontræffer bragte Mukhtar Brøndby i front.

Randers var ved at spille sig ind i kampen i begyndelsen af anden halvleg. Men både Kevin Conboy og Björn Kopplin var uskarpe i afslutningerne, da de fik mulighederne.

Martin Retov fik tre point i sin første kamp som midlertidig cheftræner. Foto: Lars Poulsen
Martin Retov fik tre point i sin første kamp som midlertidig cheftræner. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Stort drama i Aarhus: Tre spillere og en træner udvist

Se også: Efter kontroversiel udvisning: Superliga-træner vil have VAR

Zorniger havde et højtpoint i Brøndby, men i denne sæson gik det gevaldigt ned ad bakke, og tyskeren mistede mandag sit job. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil De syv brikker til Zornigers fald

293 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere