Rygter i nat: Liverpool forhandler med FCK'er

Liverpool skulle ifølge engelsk avis allerede forhandle med Ludwig Augustinsson

Ludwig Augustinsson har været en stor succes i FCK, men nu kan han være på vej væk (Foto: Lars Poulsen)
Ludwig Augustinsson har været en stor succes i FCK, men nu kan han være på vej væk (Foto: Lars Poulsen)

Sverige spillede sig sent i aftes i finalen ved U21-EM, og det med Superliga-spillere som FC Københavns Ludwig Augustinsson og Randers' Mikael Ishak på holdet.

Nu kan førstnævnte imidlertid være på vej væk efter blot et halvt år i FC København.

Den engelske avis Daily Mirror kører en stor historie på, at selveste Liverpool er i forhandlinger om at hente Augustinsson til klubben.

Augustinsson kom til FC København i vinter fra IFK Göteborg og har spillet et fantastisk forår for løverne, hvor han på få kampe spillede sig helt op blandt de øverste på ligaens assistliste.

Se også: Svensk U21-stjerne: Undskyld min hån, Danmark

Kommer Augustinsson til Liverpool skal han blandt andre konkurrere med de to spaniere Alberto Moreno og José Enrique. 22-årige Moreno spillede hovedparten af kampene i den forgangne sæson, efter han sidste sommer blev købt i Sevilla.

Augustinsson har tidligere på måneden gjort opmærksom på sig selv i England ved at påpege, at det engelske U21-hold er overvurderet.

Nu kan han selv komme til at spille på hold med en engelsk U21-landsholdsspiller i form af nyindkøbte Danny Ings.

I FC København er der ikke kun spillere på vej ud. I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at FCK jagter den svenske topkeeper Pär Hansson fra Helsingborg.

Se også: Svensk topkeeper på vej til FCK

Se også: Ruds sidste køb slog til: Brøndby-sejr i generalprøven

Husker I dette Augustinsson-mål, der sendte FCK i pokalfinalen?

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere