Så' der Superliga: Varm op med farlige golfbolde og kuriøse selvmål

Der var masser af drama og bizarre Superliga-stunder i efterårssæsonen. Tag et kig på de største af slagsen inden forårspremieren fredag aften

Forårssæsonen i Superligaen vil blandt andet blive husket for Daniel Aggers tilbagevenden til Brøndby og Superligaen. Men den vil også blive husket for en vildfaren golfbold, et besynderligt interview og skud fra Nicklas Helenius, der ryger langt ud i Aalborg by. (Foto: Jens Dresling)
Forårssæsonen i Superligaen vil blandt andet blive husket for Daniel Aggers tilbagevenden til Brøndby og Superligaen. Men den vil også blive husket for en vildfaren golfbold, et besynderligt interview og skud fra Nicklas Helenius, der ryger langt ud i Aalborg by. (Foto: Jens Dresling)

Inden du - muligvis - sætter dig til rette på stadion eller foran fjernsynet for at følge FC Nordsjælland mod Randers i forårspremieren i Superligaens 18. runde fredag aften, er der lige et par godter at varme sig på i februarkulden.

For det var ikke så få dramatiske, skøre og bizarre øjeblikke Superligaen bød på.

Se også: Brøndby-profil: Måske vinder vi det hele

Tag bare Nicklas Helenius' 'field goal'-agtige forsøg, da han lossede bolden langt ud af Aalborg Stadion i 9. runde mod Randers. Sikken en misser.

Så var der da også lige Ari Skúlasons besynderlige selvmål for OB mod Vestsjælland allerede i 2. spillerunde.

Måske er du mere vild med noget af det, der gik 'galt' uden for banen. Er det tilfældet, så læg mærke til det bizarre interview, hvor TV3 Sports Dan Engelsted efter kampen i 15. runde mellem Brøndby og SønderjyskE spørger Daniel Agger: 'Hvad var værst i dag, Daniel? Den dårlige bane eller mine dårlige spørgsmål? Se Aggers kolde svar i videoen øverst i artiklen.

Se også: Klublegende stopper i FC København

Nå, jo. Der var jo også den mindre heldige episode, hvor en golfspiller stod for 'pauseunderholdningen' på Aalborg Stadion i 4. rundes opgør mellem AaB og Nordsjælland.

Tjek ovennævnte oplevelser og episoder fra efterårssæsonen i klippet øverst i artiklen. 

Så kan vi jo kun håbe på, at de sidste 16 runder af Superligaen bliver lige så spændende, mærkelige og underholdende. God fornøjelse!

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere