Hvis du troede, at SønderjyskE kun er en kampklar kontramaskine uden elegante træk til siderne, så tog du grueligt fejl.
Onsdag aften beviste den svenske SønderjyskE-svirrevip Simon Kroon i hvert fald det modsatte, da han fremførte finurlige finter i Neymar-klassen i 2-0-sejren over Viborg på Haderslev Stadion.
I det 85. minut røg Viborgs Mathias Wichmann godt og grundigt rundt i Kroon-karrusellen. SønderjyskE-profilen drejede rundt med bolden som en snurretop og sendte nærmest Wichmann ud på bagsædet i spillerbussen. Kroons kælne træk fik tankerne hen på Neymar.
For en stund kunne man nærmest have ondet Kroon en personlig parade til Camp Nou i fuld, hvor han kunne hyldes af Neymar selv. For det var nogle latterligt lækre træk han tog over for stakkels Wichmann.
Se Simon Kroons vilde Neymar-driblinger her:
Simon Kroon og SønderjyskE ligger i øvrigt kun en støvleknop-længde fra FC København på førstepladsen i Superligaen. Sønderjyderne har 55 point efter 29 kampe, mens FCK har 59 point efter 28 kampe.
Københavnerne har en vanskelig topkamp ude mod AaB torsdag aften.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.