Sådan ærer Silkeborg Lars Larsen

Til ære for Lars Larsen, der var stor bidrager til Silkeborgs nye stadion, spiller Silkeborg med sørgebind

Med iver og dygtighed lykkedes det Lars Larsen at sætte Danmark på verdenskortet og gøre JYSK til et globalt foretagende - hør her, hvordan han vil blive husket. Producer: Lasse Brøndal

Spillerne i superligaklubben Silkeborg IF vil søndag bære sørgebind i superligakampen på udebane mod Esbjerg.

Det sker for at ære den afdøde erhvervsmand Lars Larsen, der gik bort mandag. Han har i flere tilfælde støttet klubben økonomisk og ejet aktier i selskabet bag klubben. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Lars Larsens betydning for både Silkeborg som by og Silkeborg IF som fodboldklub og virksomhed kan ikke overvurderes. Det var Lars Larsen og Jysk, der gik i spidsen, da planerne om et nyt stadion i byen blev konkrete.

Lars Larsens millioner spillede en væsentlig rolle i opførelsen af Jysk Park.  Foto: Henning Bagger.
Lars Larsens millioner spillede en væsentlig rolle i opførelsen af Jysk Park. Foto: Henning Bagger.
 

- De 10 millioner kroner, han stod bag, sikrede, at vi kunne rejse finansieringen, og de yderligere fem millioner kroner, han kom med i slutfasen, betød, at vi kom i mål, siger klubdirektør Kent Madsen til klubbens hjemmeside.

Lars Larsen gjorde sit for fodbolden i Sillkeborg. Foto: Henning Bagger.
Lars Larsen gjorde sit for fodbolden i Sillkeborg. Foto: Henning Bagger.
 

Silkeborgs nye stadion hedder Jysk Park. Lars Larsen var selv med til indvielsen for to år siden, men han var ikke inkarneret fodboldfan.

Silkeborg-spillerne ærer Lars Larsen med sørgebind. Foto: Henning Bagger.
Silkeborg-spillerne ærer Lars Larsen med sørgebind. Foto: Henning Bagger.
 

- Han var ikke den flittigste gæst på Jysk Park, men han var altid velinformeret om vores kampe og spillernes præstationer. Han så, at fodbolden var vigtig for byen og dens trivsel, siger Kent Madsen.

Lars Larsen blev 71 år.

Lars Larsen havde stor andel i, at Silkeboerg fik et nyt stadion. Han bidrog med 15 mio. kr. til projektet og sikrede, at stadion de kommende 20 år skal hedde Jysk Park. Foto: Ole Lind, Polfoto. Silkeborg IF - 19. aug. 2019 - kl. 12:46 Silkeborg græder: Intet nyt stadion uden Lars

Michael Santos kan blive manden, der afløser skadede Dame N'Doye. Foto: Getty Images Superligaen - 20. aug. 2019 - kl. 17:07 Avis: FCK køber sydamerikansk angriber

Ståle Solbakken overvejer at hente en ny angriber til FCK, men Nicklas Bendtner er ikke en del af nordmandens overvejelser. Foto: Lars Poulsen FC København - 20. aug. 2019 - kl. 14:25 Beslutningen er taget: Ståle med klar Bendtner-besked

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere