Sådan er Superligaens nye græker

FC Vestsjælland ser et stort lys i nytilkomne Apostolos Vellios, som er en stor angriber, men ikke en tonser

Jacob Gregersen har hentet en græker til FC Vestsjællland (Foto: Anders Brohus)
Jacob Gregersen har hentet en græker til FC Vestsjællland (Foto: Anders Brohus)

FC Vestsjælland spræller i nettet og gør alt for ikke at ryge ud af Superligaen i denne sæson. Derfor har Slagelse-klubben vist muskler i januars transfervindue, hvor to stærke profiler er kommet til klubben. Først kunne FC Vestsjælland præsentere den islandske landsholdsspiller Eggert Jonsson, og i går fulgte angriberen Apostolos Vellios så trop på en seks måneder lang lejeaftale fra belgiske Lierse.

FC Vestsjælland har allerede kaldt fysisk stærke Vellios for et scoop, og i Slagelse kan man ikke vente med at bringe den tidligere Premier League-angriber i spil.

Se også: TV-eksperts søn med FCK på træningslejr

Se også: TV-eksperts søn med FCK på træningslejr Se også: Brøndby-chef stopper efter uenighed

- Det ser godt ud. Vi har fået den angriber, vi har søgt, og det er en rigtig god spiller, vi har fået. Han er høj, god med hovedet og meget fysisk stærk, men han er ikke sådan et monster, som kun har sin gode fysik at lukrere på. Han har mange kvaliteter og er også rigtig god med fødderne, siger FC Vestsjællands sportschef Jacob Gaxe Gregersen til tipsbladet.dk.

Han er meget tilfreds, når han tager et kig på FC Vestsjælland-truppens forfatning forud for forårssæonen, men han vil ikke afvise, at han hiver tegnedrengen op af lommen for tredje gang i vinterens transfervindue.

Se også: Cristiano Ronaldo kan få 12 kampes karantæne

- Vi har fået to solide forstærkninger i form af Eggert Jonsson og Vellios, og vi har trænet godt, så jeg synes, vi ser stærke ud, og vi ser i hvert fald stærkere ud, end vi gjorde i efteråret. Men jeg holder selvfølgelig øjne og ører åbne, og så ser vi, om der skulle byde sig noget interessant i de sidste dage af vinduet, fastslår Gaxe.

FC Vestsjælland er på 11. pladsen i Superligaen og indleder foråret med et opgør i Telia Parken mod FC København.

Se FCV sikre sig point i årets sidste kamp:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere