Sådan starter Superligaen

Det bliver SønderjyskE og FC Midtjylland, der starter den nye sæson af Superligaen

Programmet for den kommende sæson af Superligaen er på plads. Foto: Lars Poulsen
Programmet for den kommende sæson af Superligaen er på plads. Foto: Lars Poulsen

Programmet for den nye sæson af Superligaen er nu på plads.

Det har Superliga.dk torsdag offentliggjort på sin hjemmeside.

Og du kan allerede nu begynde at glæde dig.

Den nye sæson sparkes nemlig i gang fredag 11. september med opgøret mellem SønderjyskE og FC Midtjylland.

Første runde byder samtidig på flere brag. I Aarhus tørner AGF nemlig sammen med oprykkerne fra Vejle. Senest de to hold tørnede sammen blev det et meget dramatisk opgør, hvor aarhusianerne trak sig sejrrigt ud af opgøret med 4-2 i Nørreskoven i Vejle.

Derudover starter Brøndby ud med et opgør mod FC Nordsjælland, mens FCK skal en tur til Odense og møde OB.

Desuden skal vi ikke længere hen end til anden runde, før de to giganter i dansk fodbold FCK og Brøndby slår klinger, når de mødes i Parken.

Fra den nye sæson har man sløjfet playoff-kampene, mens der også kun er 12 hold i Superligaen og ikke 14, som tilfældet har været i de seneste par sæsoner.

Derfor vil der kun være to nedrykkere, mens der ligeledes vil være to oprykkere fra 1. division. Kun de første 22 spillerunder er offentliggjort, da der kun er 22 runder i selve grundspillet, og derfor kender man af gode årsager endnu ikke programmet for slutspillet.

Se også: Skuffede FCK med nedslående melding

Se også: Bossens bitre Europa-besked til AGF-fans

Se også: Særlig detalje kan sende ham til storklub

38 kommentarer
Vis kommentarer