Annonce:
Annonce:

Savner topspillere: Vi er ikke gode nok

Niels Frederiksen mener ikke, at Brøndbys nuværende trup er god nok til at kæmpe med i toppen af ligaen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Brøndbys erklærede mål er top-3, men spillermaterialet er ikke nødvendigvis til det.

Mens flere rivaliserende klubber har oprustet i sommerens transfervindue, har Brøndby hidtil hentet den 22-årige norske højreback Sebastian Sebulonsen udefra.

Han er en direkte afløser for Andreas Bruus, som i øjeblikket er tæt på et klubskifte til udlandet, men Niels Frederiksen håber, at der kommer flere forstærkninger.

Brøndby-træneren ser et stort potentiale, men mener ikke, at truppen er god nok til at kæmpe med i toppen af Superligaen i øjeblikket.

- Nej, det er vi ikke, men det har jeg også sagt. Jeg har sagt, at vi mangler noget performance. Vi har rigtig mange dygtige og talentfulde spillere, som er en del af strategien.

Annonce:

- Det vil vi gerne, og alle de unge spillere i truppen er der, fordi de er dygtige nok, men det er klart, at balancen skal være der, hvor vi stadig kan skabe de resultater, som vi skal skabe, i forhold til forventningerne der er.

- Jeg holder fast i, at vi skal kigge på at få nogle ekstra performancespillere ind, siger Niels Frederiksen efter Brøndbys premieresejr på 1-0 over AGF søndag aften.

Artiklen fortsætter under billedet..

Simon Hedlund efter en af sine mange afbrændere. Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
Simon Hedlund efter en af sine mange afbrændere. Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
 

Her gav cheftræneren debut til purunge Oscar Schwartau, som dermed blev Brøndbys yngste debutant i klubbens historie med sine 16 år og 61 dage.

Niels Frederiksen afviser, at det var for at sende et signal om, at truppen ikke er god nok.

- Jeg sender ikke signaler på den måde. Oscar spillede, fordi han er en dygtig spiller, som har gjort sig fortjent til det og vist sig rigtig godt frem.

Det er dog i offensiven, at Brøndby kigger på forstærkninger udefra.

Annonce:

- Vi kigger selvfølgelig lidt i forhold til vores offensive positioner, og det vil vi fortsat gøre, men vi skal heller ikke tage noget ind bare for at tage noget ind. Vi er nødt til at sikre, at der er kvalitet, og de er bedre end dem, vi har, og at pengene passer og alle de ting.

- Vi kigger på at skærpe nogle ting offensivt, men nu har vi de spillere, vi har, og de spillede en rigtig fin kamp, vandt 1-0 over AGF og kunne godt have vundet mere, så helt skidt er det jo heller ikke, siger Niels Frederiksen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Episode 15: Vingegaards sorte uheld - med Frederik Ingemann og Jimmi Willemoes

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: