'Schwäbe-handske': Grotesk drop

Brøndby er langt fra bronzen efter en elendig indsats i Aalborg, hvor man forærede værterne to mål

Se den tyske Brøndby-keepers store fejl

AALBORG (Ekstra Bladet): Brøndby snublede i bronzejagten, da man søndag aften forærede begge mål til AaB, der med en 2-0-sejr rejste sig oven på nederlaget i pokalfinalen.

Men det var helt og aldeles Brøndbys egen skyld, at medalje- og Europadrømmene nu hænger i en tynd tråd - det efter fire ellers gode defensive præstationer i mesterskabsspillet.

Føringsmålet kom på en gigantisk fejl af ellers formstærke Marvin Schwäbe. Først kunne keeperen ikke tæmme en flad, blød tilbagelægning, og i forsøget på at rette op på sin fejl prøvede tyskeren gudhjælpemig at trække bolden bagom sit støtteben…

Det gik naturligvis også galt, og så fik en jagtende Frederik Børsting udbytte af sit løb med en nem scoring i tomt net.

Brøndby-spillerne var i det hele taget rystende usikre i første halvleg, og i fuld alvor skabte Brøndby flere AaB-chancer end AaB gjorde.

Niels Frederiksen har fået noget at tænke over. Den normalt bundsolide Brøndby-defensiv var gennemhullet i Aalborg. Foto: Ernst van Norde
Niels Frederiksen har fået noget at tænke over. Den normalt bundsolide Brøndby-defensiv var gennemhullet i Aalborg. Foto: Ernst van Norde
 

Marvin Schwäbe var den helt store synder, og inden sin gigantiske fejl ved føringsmålet skabte tyskeren panik både på dødbolde og via sit udspil med fødderne. Også Morten Frendrup forærede Patrick Olsen en helt fri mulighed, da den unge Brøndby-midt mistede bolden foran eget felt.

AaB formåede dog ikke at tage imod de mange gaver – altså indtil Frederik Børsting ikke kunne andet sidst i første halvleg.

Den ene gang gæsterne var tilnærmelsesvist farlige var, da Mikael Uhre blev væltet bagfra i feltet af Jores Okore, der havde en arm i ryggen på den lynhurtige angriber.

Billedgalleri

1 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
2 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
3 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
4 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
5 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
6 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
7 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
8 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
9 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
10 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix
11 af 12 
12 af 12  Foto: Ernst van Norde Ritzau Scanpix

Anders Poulsens fløjte forblev dog tavs, og kort efter blev dommeren udskiftet… Ikke på grund af sin kendelse i situationen, men han var ’gået i stykker’, som det lød fra hovedpersonen selv. Ind kom Jakob Kehlet og styrede løjerne fint.

Lige så skidt et indtryk som Brøndby leverede, lige så fint fik AaB rejst sig efter pokalskuffelsen onsdag. Der stod ganske enkelt AaB på det hele, og selv nordjyderne ikke får megen udbytte ud af sæsonen, så fik man trods alt vasket den grimme pokalplet nogenlunde væk.

Som kampen skred frem, kom gæsterne retfærdigvis bedre med, da aalborgenserne gik ned i kadence. Men de kostbare fejl fortsatte fra Brøndby-fødderne.

Patrick Olsen (tv) jubler over sin scoring til 2-0 med Tom van Weert. Olsen var kampens spiller i hård konkurrence med midtbanekollega Robert Kakeeto. Foto: Ernst van Norde
Patrick Olsen (tv) jubler over sin scoring til 2-0 med Tom van Weert. Olsen var kampens spiller i hård konkurrence med midtbanekollega Robert Kakeeto. Foto: Ernst van Norde
 

Med 20 minutter igen spillede Hjörtur Hermannsson fuldstændig umotiveret bolden i fødderne på Robert Kakeeto, der hurtigt vendte spillet.

Indskiftede Kasper Kusk sendte et indlæg i feltet til kampens spiller, Patrick Olsen, der denne gang ikke svigtede.

Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, har haft den skarpe pen fremme og skrevet om AaB-fansene. Læs klummen her:

Der findes ingen undskyldninger for AaB-tilskuernes opførsel, skriver Stig Tøfting i sin klumme. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil FAT DET NU!

Se også: Insider-sejr

Se også: Suveræne FCM: 11 på stribe

Se også: Lyngby tæt på den sorte gryde

132 kommentarer
Vis kommentarer