Annonce:
Annonce:

Se karaktererne: Guldbrøl: Mirakler for FCK

Kamil Grabara var i særklasse, da FCK fik en perfekt indledning på guldjagten

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Kamil Grabaras selvtillid er næppe blevet mindre efter målmandens præstation søndag i Silkeborg.

For selvom cifrene viste en sikker FCK-sejr i den perfekte start på guldjagten, var det Kamil Grabara, der blev redningsmanden for københavnerne.

Lukas Lerager jubler med FCK's mirakelmager, Kamil Grabara. Foto: Claus Bonnerup
Lukas Lerager jubler med FCK's mirakelmager, Kamil Grabara. Foto: Claus Bonnerup
 

Kampfakta

Silkeborg - FC København 0-3

0-1 Christian Sørensen (14.), 0-2 Mohamed Daramy (53.) 0-3 Lukas Lerager (53.)

 

Her er Ekstra Bladets karakterer til de to hold:

Silkeborg havde konstant FCK i ryggen søndag eftermiddag. Foto: Claus Bonnerup
Silkeborg havde konstant FCK i ryggen søndag eftermiddag. Foto: Claus Bonnerup
 

SILKEBORG IF

4-3-2-1

Nicolai Larsen 2

Forkert placeret ved Sørensens frisparksmål og en opspilsfejl, der var tæt på at koste Felix et selvmål.

Oliver Sonne 3

Kæmpede med Daramy, men var meget med i Silkeborgs offensiv. Fine indlæg fra backen.

Tobias Salquist 3

Havde egentlig fint styr på FCK-angriberne, men kunne ikke forhindre scoringerne. Vigtigt, at han er tilbage.

Joel Felix 1

Der er for mange fejl fra Felix! Kan spille godt i 85 minutter for så at koste et mål. Det er for dyrt.

Lukas Engel 2

Ikke nogen god kamp i offensiven, hvor backen smed alt for mange bolde væk i venstre side.

Annonce:

Anders Klynge 3

Når det gynger i Søhøjlandet, er det Klynge, der laver bølgerne. Var god, indtil gassen gik af ballonen.

Mark Brink 3

Var god på midten og er ved at genfinde formen. Ikke afgørende i nederlaget.

Stefan Thordarson 2

Dynamisk og energisk, men foran feltet blev det til for lidt for islændingen. Skal tage mere ansvar.

Sebastian Jørgensen 2

Faldt med holdet og blomstrede kun kort i anden halvleg. Den går ikke, når man er stjernen i front.

Kasper Kusk 2

Opmuntrende indledning. Efter et kvarter var det et fuldtidsjob for Kent Nielsen at råbe 'kom nu, Kusk!'

Tonni Adamsen 1

Brændte friløberen og billetten tilbage i kampen. Kom til chancerne, men brændte dem alle!

Kent Nielsen 3

Konceptet er klart, men FCK havde kvaliteten foran begge mål. Spørgsmålet er, om Kent Nielsen havde brug for nyt blod i januar.

Udskiftninger

Annonce:

Lasse Vigen 3 (Ind for Stefan Thordarson), Søren Tengstedt 3 (Ind for Kasper Kusk) Alexander Lind UB (Ind for Tonni Adamsen) Pelle Mattsson UB (Ind for Mark Brink)

Christian Sørensen kunne juble over en drømmedrøndrøn! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Christian Sørensen kunne juble over en drømmedrøndrøn! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

FC KØBENHAVN

4-3-3

Kamil Grabara 5

Polakken udøvede mirakler i Søhøjlandet. En friløber fra Adamsen og en dobbelt feberredning i anden halvleg.

Elias Jelert 4

Holdt godt styr på Silkeborgs 'kantspillere'. Fokus var på defensiven denne søndag.

Davit Khocholava 4

Bundsolid og fysisk stærk. Virker som det klare førstevalg i FCK-forsvaret - også når Lund er retur.

Denis Vavro 2

Store bevægelser, som også gav Adamsen friløber, da slovakken jokkede i bolden.

Christian Sørensen 5

En gylden venstrefod direkte på frispark. God i sammenspillet med Daramy. Victor-hvem?

William Clem 4

Indledte med en grim pasningsfejl, men fik hurtigt fightet sig tilbage. Lovende kamp af stortalentet.

Lukas Lerager 4

Arbejdsmanden har lagt mål til sit spil. Jagtede chancen hele vejen med Felix' forsvarsfejl.

Viktor Claesson 4

Annonce:

Den svenske leder er SÅ vigtig for FCK. Ikke alle guldkorn fanger øjet, men smuk et-to ved Daramys mål.

Diogo Goncalves 1

Ikke meget godt i portugiserens debut. Det bedste var, at han gav bolden til Christian Sørensen ved frisparket.

Hákon Haraldsson 2

Fyldte ikke meget i front, men tog sine løb og fandt pladsen som falsk 9'er. Der er meget mere i vente.

Mohamed Daramy 4

Finurlig og pågående. En spiler med x-faktor, som kan blive guld værd. Fantastisk solotur ved 2-0.

Jacob Neestrup 5

En jerndefensiv og stjernespiller, der hakker til, når chancen byder sig. Den opskrift dufter af guld.

Udskiftninger

Roony Bardghji 3 (Ind for Mohamed Daramy), Jordan Larsson 3 (Ind for Hakon Haraldsson) Rasmus Falk 3 (Ind for William Clem) Marko Stamenic UB (Ind for Viktor Claesson) Kevin Diks UB (Ind for Elias Jelert)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: