Se listen: Her er de 10 mest mindeværdige derbys

Endnu et kapitel skrives nu til den årelange rivalisering mellem Brøndby og FCK. Få her overblikket over de bedste møder holdene imellem

Mange historiske opgør har holdene spillet. Her jubler FCK-spillerne i 4-0-sejren over ærkerivalerne i 2009.
Mange historiske opgør har holdene spillet. Her jubler FCK-spillerne i 4-0-sejren over ærkerivalerne i 2009.

17. maj 2009: FC København – Brøndby 4-0

31.232 tilskuere

Ved juletid førte Brøndby med to point ned til FCK. Men til sidst smed Brøndby det hele. Kampen i parken var en slags kulmination, hvor alt gik skævt for Brøndby. Jesper Grønkjær, Ailton Almeida med to og Oscar Wendt sikrede FCK sejren, der betød, at Ståle Solbakkens tropper løb med guldet.

9. maj 2007: Brøndby – FCK 0-1

25.083 tilskuere

Scoringen fra Marcus Allbäck sikrede FCK guldet hele fire spillerunder før afslutningen på sæsonen. Sejren på Vestegnen betød nemlig, at FCK var 13 point foran de nærmeste rivaler fra FC Midtjylland.

FCK kom til Vestegnen og gjorde det onde ved rivalerne. Foran Brøndbys store opbud af hjemmefans sikrede de guldet med en 1-0-sejr. (Foto: Lars Poulsen)
FCK kom til Vestegnen og gjorde det onde ved rivalerne. Foran Brøndbys store opbud af hjemmefans sikrede de guldet med en 1-0-sejr. (Foto: Lars Poulsen)

16. maj 2005: Brøndby – FCK 5-0

26.418 tilskuere

Tre af de nuværende Brøndby-spillere – Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander – scorede i den historiske Brøndby-sejr, der var vigtig på vejen mod det seneste mesterskab til Brøndby. De to sidste scoringer sørgede Thomas Kahlenberg og Morten Skoubo for. Kampen bliver også husket for, at Bo Svensson var så frustreret over nederlag, at han på vej ud fra Brøndby Stadion smadrede en dør.

19. september 2004: FC København – Brøndby 1-3

40.079 tilskuere

Opgøret i starten af sæsonen er stadig historisk, fordi det er Brøndbys seneste sejr i Superligaen i Parken. Det var dengang Morten Skoubo med to og Johan Absalonsen foldede sig ud i Brøndby-trøjen. Hjalte Bo Nørregaard reducerede til 1-3 kort før tid. Siden har Brøndby faktisk spillet 16 Superliga-opgør i Parken uden at vinde.

 

FCK-fansene, da Brøndby er på vej mod tre point i Parken. En situation, der bestemt ikke bekommer dem vel. (Foto: Thomas Sjørup/Polfoto)
FCK-fansene, da Brøndby er på vej mod tre point i Parken. En situation, der bestemt ikke bekommer dem vel. (Foto: Thomas Sjørup/Polfoto)

18. maj 2003: Brøndby – FCK 0-1

31.508 tilskuere

Claus Bo Larsen havde lagt tre minutter til. Stadionuret på Brøndby Stadion viste 92,18, da Hjalte Nørregaard scorede det befriende mål, der betød, at FCK kom i en position, hvor de selv kunne spille guldet hjem ugen efter i opgøret mod AGF, hvilket i øvrigt skete. Brøndby kunne nøjes med uafgjort i opgøret og smed således guldmedaljerne og måtte nøjes med sølv.

12. maj 2002: FCK – Brøndby 1-1

40.186 tilskuere

Bora Zivkovics scorede til 1-0 før pausen. Og det tydede på, at føringen ikke kom i farezonen. En FCK sejr havde betydet et FCK forspring i ligaen, så de selv kunne afgøre tingene ugen efter. Men i kampens 89. minut udlignede Mads Jørgensen. En scoring, der betød, at Brøndby ville sikre sig mesterskabet ved at besejre Lyngbys amatører på sidste spilledag. Og det skete via 2-0 sejren.

10. juni 2001: FC København – Brøndby 3-1

40.281 tilskuere

Det opgør husket især for Sibusiso Zumas imponerende saksespark. Det var scoringen til 2-0 i opgøret, hvor Christian Poulsen allerede havde bragt FCK foran. Siden reducerede Per Nielsen, men opgøret blev definitivt lukket af Pascal Simpsons 3-1 scoring. Sejren betød, at FCK samtidig sikrede sig titlen foran rivalerne fra Vestegnen.

TV: Se Zumas vanvittige saksespark samt de øvrige mål fra kampen, der sikrede FCK titlen.

21. maj 1998 og 24. maj 1998: FC København – Brøndby 1-4 (i begge opgør)

De to kampe er lagt sammen, fordi de begge sluttede 4-1 til Brøndby. Det første opgør var pokalfinalen, mens opgøret tre dage senere i Parken var en kamp i Superligaen. 41.044 tilskuere så Bo Hansen, Ebbe Sand, Jesper Thygesen og Bent Christensen score for Brøndby, mens Peter Nielsen var FCKs målscorer. Tre dage senere var Bent Christensen, Søren Colding, Bo Hansen og Kim Vilfort dem, der sikrede sejren i Superligaen for 33.124 tilskuere i Parken.

13. juni 1993: Brøndby – FC København 2-3

18.270 tilskuere.

FC København vinder sit første mesterskab, da Martin Johansen scorer det afgørende mål på Brøndby Stadion. Scoringen til 3-2 falder i kampens 90. minut. Forud for det havde Ole Bjur bragt Brøndby i front. Siden havde Iørn Uldbjerg udlignet, mens Martin Johansen havde scoret til 2-1 for FCK. Morten B. Nielsen fik udlignet, inden Martin Johansen altså sørgede for, at mesterskabet for første gang havnede i den nyoprettede klub.

Se også: Stadig langt fra guldet: Så meget har Brøndbys tredjepladser kostet

Se også: Thomas Franks stikpille til FCK's fans

Se optakt her

9 kommentarer
Vis kommentarer