Sejr til Brøndby: Men AGF skal også hyldes

Ekstra Bladets afstemning om et drømmemagasin er slut, og Brøndby hev en kneben sejr hjem

Ekstra Bladet laver 100 siders magasin om Brøndby. Foto: Jens Dresling
Ekstra Bladet laver 100 siders magasin om Brøndby. Foto: Jens Dresling

Så skete det: Brøndby vandt en titel…

Eller rettere: Klubben på den københavnske vestegn vandt Ekstra Bladets afstemning, der skulle afgøre hvilken Superliga-klub, der skulle have sit helt eget magasin.

Med få stemmers forskel stemplede Brøndby ind på førstepladsen, og det betyder, at Ekstra Bladet sender 100 siders drømmemagasin på gaden med ALT – næsten da – om Danmarks første fuldtidsprofessionelle fodboldklub.

- Vi har naturligvis ikke det fulde overblik over, hvad vi vil smide i magasinet endnu, men der skal nok komme masser af interviews, historiske tilbageblik, lister, portrætter og masser af statistik, siger Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen og fortsætter:

- De 100 sider om Brøndby vil være klar i starten af september, så de blå-gule-fans må lige væbne sig med lidt tålmodighed. Det tager trods alt noget tid at få stablet sådan et projekt på benene.

Afstemningen blandt Ekstra Bladets brugere endte altså med en sejr til Brøndby, men traditionsklubben fra Smilets By, AGF, endte for en gangs skyld også langt oppe i tabellen. En fornem andenplads blev det til og faktisk så tæt på Brøndby, at det kom noget bag på redaktionen.

- Vi er temmelig overvældede over den store opbakning til AGF, så jeg synes, at vi skal belønne den flittige indsats med at lave et magasin til alle AGF-fansene også, siger chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen.

Nu gælder det i første omgang Brøndby-magasinet, men AGF har altså også noget i vente.

Top-6 blev således:

1. Brøndby

2. AGF

3. Hobro

4. Helsingør

5. SønderjyskE

6. FC København

AGF-fansene gjorde det også godt i Ekstra Bladets afstemning, så de får også deres eget magasin. Foto: Ernst van Norde
AGF-fansene gjorde det også godt i Ekstra Bladets afstemning, så de får også deres eget magasin. Foto: Ernst van Norde
 

Se også: AGF-forsvarer skifter til israelsk fodbold

Se også: Tidligere landsholdsspiller skifter til Superligaen

109 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere