Seks kampafgørende fejl i Superligaen

VAR fylder markant mindre i Superligaen end i sidste sæson, men antallet af fejl er stadig for højt

Dommer Anders Poulsen tjekker VAR i en kamp mellem Viborg og Sønderjyske i november. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dommer Anders Poulsen tjekker VAR i en kamp mellem Viborg og Sønderjyske i november. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Følg Superligaen

Det omdiskuterede Video Assistent Referee-system (VAR) fylder tidsmæssigt markant mindre i Superligaen end i sidste sæson, men der er i efteråret også blevet lavet seks kampafgørende fejl.

Det er en forbedring fra de 16 fejl, der blev lavet i hele sidste sæson, men stadig et uacceptabelt antal, fastslår dommerchef Michael Johansen.

- Det er store fejl, når VAR misser noget, så som udgangspunkt er det ikke acceptabelt. Det er menneskeligt at lave fejl, men vi arbejder stenhårdt på at undgå dem. Det er jo en del af vores job at undgå dem, siger Johansen.

FC Københavns keeper Kamil Grabara sparkede en bold mod et afsnit med AaB-fans i efterårets sidste spillerunde, hvilket blev takseret til et gult kort.

Det burde dog have været et rødt kort, og det er én af de seks afgørende fejl, som VAR begik i efteråret.

I hele sidste sæson, der var den første med VAR i Superligaen, blev der lavet 16 fejl med VAR. På sigt er målet at komme ned på maksimalt fem fejl per sæson.

- I de lande, hvor de er rigtigt gode, ligger man på cirka en håndfuld fejl på flere kampe end i Danmark.

- Min vurdering er, at hvis vi inden for tre-fem år kommer ned på cirka en håndfuld, så har folk heller ikke mistillid til VAR, siger dommerchefen.

VAR blev i efteråret brugt 27 gange i 102 kampe.

Tidsforbruget på VAR er faldet kraftigt, siden systemet blev taget i brug i Superligaen i sommeren 2020.

I de to første halvsæsoner brugte dommerne i snit henholdsvis 95 og 74 sekunder per kamp, hvilket gav et gennemsnit på 83 sekunder for hele første sæson.

I sommer var topdommerne igennem et forløb, der var designet til at tidsoptimere brugen af VAR, blandt andet ved at træne kommunikationen, og det gav øjeblikkeligt pote.

I dette efterår er der brugt 38 sekunder per kamp på VAR. Målsætningen på sigt er 40 sekunder.

- Vi er tilfredse med tidsfaktoren, som den er nu. Vi vil ikke forsøge at få den længere ned, for så er faren, at vi risikerer, at det går for hurtigt, og vi laver fejl.

- Træningen i sommer har haft effekt, og derfor flytter vi fokus over på andre områder end tid, siger Johansen.

Ingen af de seks kampafgørende fejl i efteråret kan direkte kobles til det faldende tidsforbrug, understreger dommerchefen.

I forsøget på at dygtiggøre de danske dommere er fire af dem blevet indstillet til at blive VAR-dommere i internationale kampe. Det drejer sig om Mads-Kristoffer Kristoffersen, Jørgen Daugbjerg Burchardt, Jakob Kehlet og Sandi Putros.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.