Selverkendelse i Randers: Vi er for dårlige med bolden

- Vi blev for passive både med og uden bolden, mente Kasper Fisker, der netop har forlænget sin aftale frem til 2021

Følg Fodbold
Følg Superligaen

FARUM (Ekstra Bladet): Det er ikke en god cocktail at være dårlig, når du har bolden, hvis du vil vinde fodboldkampe.

Det er lidt den følelse man har, når man så, hvordan Randers præsterede mod FC Nordsjælland.

Oven på tre sejre i træk kom kronjyderne ned på jorden igen efter 1-1 mod Farum-mandskabet.

Ingen kan klage over kronjydernes defensiv, der er både kompakt og stærk. Stopperduoen med Mads Fenger og Mads Agesen giver ikke meget væk. Modstanderne skaber ikke mange chancer mod det mandskab.

Til gengæld evner Randers-spillerne ikke at holde bolden i egne rækker, når den er erobret.

Kantspilleren Kasper Fisker siger det i grunden meget præcist:

- Vi blev alt for passive, da vi kom foran 1-0. Specielt når vi har bolden. Det er noget vi arbejde med. I lang tid var vi ikke gode nok med bolden. Det blev faktisk først bedre efter FCN fik udlignet, mener Kasper Fisker, der netop har forlænget sin aftale frem til 2021.

Cheftræner Olafur Kristjansson supplerer:

- Jeg er meget tilfreds med vores defensiv. Vi giver ikke meget væk. Vores udfordring er, at vi skal være meget dygtigere, når vi har bolden. Det virker som om det bliver alt for hektisk, mener Randers-træneren.

Viktor Lundberg havde muligheden for at blive matchvinder, men han ramte stolpen på sit forsøg fra straffesparkspletten.

- Jeg kom til at overplacere mit spark. Det var ikke godt nok, erkender Viktor Lundberg, der tilslutter sig den interne kritik om, at Randers ikke var gode nok, når de havde erobret bolden.

FCN fyrer raketten af
Fire nederlag i træk var ikke sjovt at se tilbage på for FC Nordsjælland. Derfor var det afgørende for Kasper Hjulmands tropper, at de igen kom på pointtavlen.

- Vi er skuffede over, vi ikke kunne vinde. Omvendt er det også meget vigtigt for os igen at få point. Det har ikke været sjovt at tabe fire kampe i træk, erkender Kasper Hjulmand.

Han hentede tidligere på ugen Ernest Asante i norske Stabæk. Han startede på bænken mod Randers, men i løbet af den halve time, han fik på banen, viste han kvaliteter der gør, han bliver stamspiller på Kasper Hjulmands mandskab meget hurtigt.

- Han er hurtig, har overblik og er rolig med bolden. Han er en spiller, vi har hentet, fordi han skal levere for os her og nu, forklarer Kasper Hjulmand.

Asante lagde op til det udlignende mål, da han trak fri i højre side og serverede bolden for fødderne af Godsway Donyoh.

Debutanten var glad for den første kamp for sin nye klub, men ikke helt tilfreds. Han vil gerne vise endnu mere.

- Højresiden er min favoritside, så jeg håber, jeg kan vise mere i fremtiden, siger debutanten.

Se de to kasser lige her:

FCN henter Joshua Johns afløser

Stolpen stopper Randers' flotte sejrsstime

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+