Sender B.S. ud for at hjælpe Tøfting

Ingen ringere end B.S. Christiansen står klar søndag klokken 13 i Ikast, når Stig Tøfting begiver sig ud på sidste del af sin Stig-mino

Stig Tøfting var træt, da han til klapsalver ankom til Ikast. Video: Ernst van Norde

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

Stig Tøfting vil på ingen måde være alene, når han søndag begiver sig ud på de sidste 15 kilometer af sin efterhånden ret så berømte vandretur fra Viby syd for Aarhus til MCH Arena udenfor Herning.

FC Midtjylland, der sammen med Tøftings gamle venner fra AGF, spiller den kamp, han har begivet sig ud på heden for at se, har sendt forstærkning i skikkelse af B.S. Christiansen.

Den tidligere jægersoldat er af Superligaens duks blevet bedt om at troppe op i Ikast klokken 13 og mandsopdække Tøfting.

Det fortæller marketingschef i FC Midtjylland Preben Rokkjær til Ekstra Bladet.

- Ja, vi har besluttet at sende det stærkeste kort ud for at sikre, at Stig kommer frem i ordentlig stand, fortæller han.

- Vi kan jo ikke spille, hvis ikke kampbolden når frem, siger han grinende med reference til, at Tøfting bærer bolden, der skal bruges søndag aften på MCH Arena i sin rygsæk.

Derfor kommer han til at gå sammen med B.S., der er mentaltræner i klubben, de 15 kilometer. Og selvom Tøfting nu har tilbagelagt 65 kilometer, så kan han regne med at få gode råd undervejs, hvis det altså skulle blive nødvendigt.

- Han kommer med rygsæk og vandrestøvler og gode råd om alt fra vabler til væskebalance, siger Rokkjær.

B.S. Christiansen og sportschef Svend Graversen fanget, da FC Midtjylland sikrede sig det danske mesterskab med 1-0-sejr over AC Horsens i 2018. Foto: Claus Bonnerup
B.S. Christiansen og sportschef Svend Graversen fanget, da FC Midtjylland sikrede sig det danske mesterskab med 1-0-sejr over AC Horsens i 2018. Foto: Claus Bonnerup
 

Omtalen og hypen omkring Tøftings tur er kommet bag på de fleste. Også FC Midtjylland.

De er dog ikke i tvivl om, at det er den væsentligste årsag til, at man i skrivende stund - med et døgn til kampen - allerede har solgt mere end 11.000 billetter!

- Der er få billetter tilbage. Og vi kan jo se og høre, at det hænger sammen med Tøftings gåtur. Vi får kommentarer på vore egne platforme, og alle taler om det her i området. Jeg kunne tro på, at det hang sammen med, at AGF gør det godt, og at vi også selv gør det godt. Men...vi er tæt på udsolgt. Det har vi kun prøvet til de store kampe mod FCK og Brøndby, siger Preben Rokkjær.

- Vi får udsolgt. Ellers skal det da gå helt skævt, siger han.

Den nuværende rekord på MCH Arena lyder på 11.763 fra en kamp mod FCK i 2007. Siden er antallet af pladser reduceret, så der i dag 'kun' er plads til 11.432 tilskuere.

Stig Tøfting begynder sin tur fra Ikast til MCH Arena syd for Herning søndag klokken 13 ved Strøgcenter Ikast.

Se også: Hædret som den største - nu er han død

Se også: Svensk stjerne ramt af kræft

Se også: Grand Slam-vinder jubler: Jeg vandt over kræften

Kenny Dalglish og Steven Gerrard topper Ekstra Bladets liste over de 100 Liverpool-legender. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix. Sport og Spil Agger og Mølby på fornem liste

155 kommentarer
Vis kommentarer