Sent drama i Farum

En kedelig kamp blev løftet  af straffesparksdrama og et par sprudledende ghanesere, der sendte FC Nordsjælland på sejrskurs

Atanga nettede igen i dag. Foto: Lars Poulsen
Atanga nettede igen i dag. Foto: Lars Poulsen

Farum (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland indtager tredjepladsen i Superligaen efter en 2-0 sejr over Esbjerg. Sæsonens anden sejr i tre forsøg. 

Anderledes frustreret er man i Esbjerg, da de endnu engang forlod banen uden en sejr.

Trods optakten havde været præget af lyn og torden fra vejrguderne, var ingen af holdene opsat på at levere samme bragende oplevelse i kampens indledende fase. 

Heldigvis for de 1982 tilskuere på Right To Dream Park ville en mand det anderledes.

Ghanesiske Ibrahim Sadiq, der huserer på FCN’s venstre flanke, gjorde nemlig sig særligt bemærket, da han ved flere lejligheder viste speed, overlegen teknik og giftige kattepoter. 

Faktisk virkede de fleste andre spillere en smule klodsede sammenlignet med stortalentet.

20-årige Sadiq har været en del af klubbens fodbold akademi i Ghana. Et akademi, der i den grad har kastet bunkevis af fodboldtalent af sig. 

Hul på bylden
Med en første halvleg, der mindede mest af alt om middagslur for begge hold, ville det være oplagt for trænerne at lave ændringer i pausen for at få sparket liv kampen. 

Men nej, samme 21 søvndyssende spillere og Ibrahim Sadiq luntede ind på banen, da Sandi Putros fløjtede kampen igen. 

At kampen er kedelig, er samtidigt et tegn på, at der skal sendes ros i retning af de to forsvarskæder. Og faktisk havde Halsti og Austin i Esbjergs defensive linjer arbejdet fortrinligt.

Alligevel kollapsede korthuset, da der endelig blev åbnet for målkontoen efter 60 minutters spil. Af uransagelige årsager stod Isaac Atanga pivfri ind i Jeppe Højbergs felt, hvor ghaneseren roligt forlængede en aflevering i netmaskerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nordsjælland vandt deres første hjemmebanekamp. Foto: Lars Poulsen
Nordsjælland vandt deres første hjemmebanekamp. Foto: Lars Poulsen
 

1-0 til hjemmeholdet, og den inkarnerede FCN-fangruppe i stadionets ’Red Zone’ begyndte straks at synge, at guldet skal hjem til Farum. Lad os nu se. 

Det kunne være blevet til to mål fra Atanga, hvis ikke har han blev dømt offside på et åbent mål. Fra pressepladserne lignede det, at ghaneseren var helt på linje med sin medspiller, da han blev spillet fri.

Straffespark og mål
Mod slutningen formåede Esbjerg at få skabt en form fra pres, der skabte mere plads i egen bagkæde. 

Det kastede en kontra af sig, hvor FCN’s Francis Abu sprintede en halv banelængde, men blev nedlagt i feltet. 

Straffespark til hjemmeholdet og takket være Godsway Donyoh sikrede hans sejren til de unge tigere fra Farum. 

Esbjergs næste opgave er på torsdag, hvor de skal forsøge at spille sig videre i Europa League, mens FCN om en uge skal til Randers. 

1 af 12 FCNs træner Flemming Pedersen var tilfreds. Foto: Lars Poulsen
2 af 12 Esbjerg træner John Lammers. Foto: Lars Poulsen
3 af 12 FCNs Mads Aaquist har styr på EfBs Mathias Kristensen. Foto: Lars Poulsen
4 af 12 Ibrahim Sadiq FCN har sendt bolden forbi Esbjerg Jeppe Højbjerg til 2-0. Foto: Lars Poulsen
5 af 12 FCNs målscorer Isaac Atanga tryller. Foto: Lars Poulsen
6 af 12 esper Lauridsen EfB begår straffe mod FCNs Abu Francis. Foto: Lars Poulsen
7 af 12 Godsway Donyoh har scoret vtil 2-0 for FCN. Foto: Lars Poulsen
8 af 12 FCNs Abu Francis dribler. Foto: Lars Poulsen
9 af 12 Dommer Sandi Putros hælper Esbjergs Jacob Lungi Sørensen op. Foto: Lars Poulsen
10 af 12 FCNs Ibrahim Sadiq i kamp med Esbjergs Rodolph Austin. Foto: Lars Poulsen
11 af 12 FCNs Isaac Atanga i kamp med Esbjergs Rodolph Austin. Foto: Lars Poulsen
12 af 12 Atanga nettede igen i dag. Foto: Lars Poulsen
15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere