Sidste håb slukket: Dansk fodbold rasler ned

Danmarks sidste håb om avancement på Europas klubrangliste ser dødt ud efter AaB's nederlag i aftes

AaB's nedtur i aftes slukker det sidste håb om fremtidige ekstra pladser i Champios League (Foto: Claus Bonnerup)
AaB's nedtur i aftes slukker det sidste håb om fremtidige ekstra pladser i Champios League (Foto: Claus Bonnerup)

Tilbage i 2011 var Danmark fremme som nummer 11 på UEFA's klubrangliste. Det betød, at Superligaens mestre kom direkte i Champions League-gruppespillet, mens nummer to kom i kvalifikationen til Champions League i sæsonen 2012/2013.

Siden da er det gået voldsomt ned ad bakke, og med AaB's nederlag i aftes ser fremtiden ekstra sort ud for dansk fodbold. Det sidste håb synes slukket.

Se også: Ny dansk skalp for Club Brugge: AaB kollapsede hjemme

De fem seneste sæsoner er afgørende for ranglisten, og Danmark står lige nu med 2,900 point for den europæiske sæson 2014/2015, og det er den dårligste sæson siden rædselsåret 2004/2005, hvor kun 1,500 point kom ind på kontoen - blandt andet som følge af den truende strejke.

DANMARKS POINT - SENESTE FEM ÅR TÆLLER
14/15 - (2,900)
13/14 - 3,800
12/13 - 3,300
11/12 - 3,100
10/11 - 6,700
09/10 - 4,400
08/09 - 8,200
07/08 - 5.125
06/07 - 6,125
05/06 - 3,500
04/05 - 1,500
*Koeffeicient udregnes ved at dividere point med antallet af hold

Det betyder, at Danmark falder yderligere nedad fra den 19. plads, vi havde før denne sæson. Som det ser ud nu, rykker Danmark ned som nummer 22.

Skotland er eneste land, der kan sende Danmark længere ned. De har stadig Celtic med i Europa League, men skotterne er efter 3-3 mod Inter i første kamp måske også på vej ud, og så bevarer Danmark trods alt 22. pladsen.

Club Brugge har slået tre danske hold ud af Europa (Foto: Lars Poulsen)
Club Brugge har slået tre danske hold ud af Europa (Foto: Lars Poulsen)
 

Placeringer under 15. pladsen har udelukkende betydning for, hvornår holdene i Europa League træder ind i kvalifikationen.

Skal Danmark igen have to hold med i Champions League, som det har været tilfældet i denne sæson, så skal Danmark altså op på 15. pladsen.

Se også: Helenius skælder ud på AaB-fans

Lige nu er der langt op til Rumænien som nummer 15. mens Østrig, Kroatien, Cypern, Polen, Israel og Hviderusland også ligger foran Danmark.

Østrig har Salzburg med i Europa League, mens Polen har Legia Warszawa. Polakkerne tabte første opgør 0-1 ude mod Ajax, mens Salzburg tabte 1-2 ude mod Villarreal. Set i et dansk fremtidsperspektiv kunne det være fint, hvis de to hold ryger ud.

PLACERING 2015
15. Rumænien 26.299
16. Østrig 25.675 (Salzburg)
17. Kroatien 23.500
18. Cypern 22.300
19. Polen 21.500 (Legia)
20. Israel 21.000
21. Hviderusland 20.750
22. Danmark 19.800 (AaB)
23. Skotland 17.900 (Celtic)
*Koefficient udregnes ved at lægge fem sæsoners point sammen

I øjeblikket kæmper de danske Superliga-hold om en enkelt Champions League-plads og tre pladser i Europa League i efteråret 2015 på grund af 19. pladsen i 2014.

Faldet til 22. pladsen betyder ikke noget for antallet af danske hold i de europæiske turneringer, men det betyder, at Europa League-holdene nu hverken træder ind i playoff-runden eller tredje kvalifikationsrunde, men derimod i anden og første kvalifikationsrunde i efteråret 2016.

Se også: AaB-stopper om selvmål: Der vil blive peget fingre

De europæiske pladser bliver fordelt ud fra resultaterne de seneste fem sæsoner, og her ser det ekstra skidt ud fremadrettet.

Næste sæson mistes pointene fra den seneste gode sæson fra 2010/2011, hvor 6,700 point blev hentet ind, og derfor ligger vi umiddelbart helt nede som nummer 24 næste år. 15. pladsen og to hold i Champions League virker langt væk.

DANMARKS PLACERING
2016 - (24)
2015 - (22)
2014 - 19
2013 - 15
2012 - 13
2011 - 12
2010 - 15
2009 - 16
2008 - 19
2007 - 21
2006 - 23
2005 - 23

FCK røg ud mod Leverkusen i Champions League-kvalifikationen:

Se Brøndby blive smadret i Brugge:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere