Ajax køber nyt Silkeborg-talent

17-årige Eskild Dall går i Kasper Dolbergs fodspor og skifter fra Silkeborg til hollandske Ajax

Eskild Dall følger i Kasper Dolbergs fodspor og skifter fra Silkeborg til Ajax. Foto: Silkeborg IF
Eskild Dall følger i Kasper Dolbergs fodspor og skifter fra Silkeborg til Ajax. Foto: Silkeborg IF

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Silkeborg IF skal i næste sæson spille i 1. division, men den nuværende klub kan stadig skabe talenter, som er relevante for Europas foretrukne rugekasse, AFC Ajax i Holland.

Den 17-årige offensivspiller Eskild Dall fortsætter karrieren i den hollandske storklub, som har købt Dall fri, oplyser Silkeborg i en pressemeddelelse.

Dermed går Eskild Dall i fodsporene på landsholdsspilleren Kasper Dolberg, som tog turen fra den midtjyske klub til Ajax, hvor han udviklede sig til en profil og nu er endt i franske Nice.

- Vi er stolte af igen at kunne sælge en spiller til Ajax Amsterdam, der vel nok er storklubben, de fleste danske drenge drømmer om at komme til i udlandet, siger Silkeborg sportschef, Jesper Stüker i en pressemeddelelsen.

- Det er med til at sætte et niveau for, hvad det er, vi kan udvikle spillere til i SIF.

Uden at oplyse noget om økonomien i handler skriver Silkeborg, at det er en transfer, som med tiden 'kan blive økonomisk meget fin, hvis tingene udvikler sig, som alle håber for Eskild Dall.'

Dall var første gang på træningsophold i Ajax i december 2019 og har også været til prøvetræning i spanske Valencia.

Han forlængede sin kontrakt med Silkeborg kort inden jul, men ifølge klubben har det hele tiden været planen, at Eskild Dall skulle sælges, når det rigtige tilbud kom. Det kom nu fra Ajax.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse. Ikke sådan forstået, at dette er endestationen, tværtimod begynder det først for alvor nu. Jeg tager det hele ind og arbejder videre, siger spilleren selv i pressemeddelelsen.

Der er vel ikke noget bedre sted at være i international fodbold i forhold til dér, hvor jeg er i min udvikling. Jeg har en superfed fornemmelse. De vil gerne mig, og jeg føler mig i gode og kompetente hænder.

Han har spillet 21 kampe for de danske ungdomslandshold, han hidtil har repræsenteret. Her er det blevet til seks scoringer.

Han optræder oftest på kanten, men han han også spilles pladsen helt i front.

Se også: FCN-profil smutter gratis

Se også: Dortmund henter landsholdsback hos PSG

Se også: Kæmpe transfervindue i Danmark

16 kommentarer
Vis kommentarer