Silkeborg-træner: Mere fysik!

På en medtaget grønsvær udnyttede Randers FC fysikken, vurderer Silkeborgs cheftræner, Viggo Jensen

Viggo Jensen var ikke nødvendigvis helt tilfreds med det hele i dagens kamp i Randers ... (Foto: René Schütze)
Viggo Jensen var ikke nødvendigvis helt tilfreds med det hele i dagens kamp i Randers ... (Foto: René Schütze)

Silkeborg formåede ikke at samle point til bundstriden, da holdet gæstede Randers FC i en tæt affære på Auto C Park Randers.

Ronnie Schwartz' mål efter syv minutter blev kampens eneste i et til tider meget rodet opgør, og ifølge Silkeborgs træner, Viggo Jensen, spillede den hårdt medtagede bane en rolle.

- Det var en vanskelig bane, og det havde den indflydelse, at det hold, der brugte fysikken bedst, vandt. Som kampen skred frem blev det jo den afgørende faktor. Der bød vi ganske enkelt ikke tilstrækkeligt ind, siger han.

Læs også:

Se også: Silkeborg-'skurk' om afbrænder: Godt reddet

Efter føringsmålet bølger første halvleg frem og tilbage, og begge hold kom frem til flere store chancer.

- I første halvleg syntes jeg, vi skulle have haft udbytte, og vi fortjente i hvert fald at gå til pause med minimum uafgjort. Anden halvleg var ikke god nok fra vores side, så i bund og grund kan man ikke indvende noget imod sejren, siger Viggo Jensen.

Mens Silkeborg kan dumpe ned på Superligaens sidsteplads, hvis Brøndby får point mod FC Midtjylland, er værterne fra Randers nu oppe på andenpladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere