Tømrer fra pubben: Udeholdets fans er ikke velkomne

Ekstra Bladet TV besøgte SIF-legenden Henrik 'Tømrer' Pedersens pub, Målet, inden kampen mod AaB

Snakken går rundt om bordene i det tilrøgede lokale. Højlydt og passioneret.

Emnet er ét og kun ét på Sportspubben Målet på Bindslevs Plads i Silkeborg: Kampen mod AaB.

Læs også:

Se også: Perfekt forårspremiere af Silkeborg

Forårspremieren i Superligaen står for døren, og for det lokale Superligahold bliver det en lang kamp for overlevelse i landets bedste række.

Men troen er stærk i det midtjyske. Nedrykning er temaet, men det bliver ikke aktuelt.

- Nej, det tror jeg absolut ikke. Det er de for gode til, lyder det bestemt fra Henrik 'Tømrer' Pedersen bag bardisken i sportspubben.

Læs også:

Se også: Nu er Brøndby nedrykningsfavorit

Silkeborg-legenden har lagt støvlerne på hylden. I dag passer han jobbet som bartender på Målet, som han købte for år tilbage.

- Jeg håber, at jeg kan komme på stadion i et par timer, men så skal jeg tilbage og arbejde igen, fortæller 'Tømrer'.

Rødklædte Silkeborg-fans fylder lokalet, der er prydet med fodboldtrøjer. Flest Silkeborg IF-trøjer, men også trøjer fra 'Tømrer's tid i England. Enkelte halstørklæder fra andre danske klubber har dog fået plads i loftet. Men udeholdets fans er ikke tilladt adgang.

- Nej, kun folk fra Silkeborg. En enkelt AaB-fan, der er stamgæst, har fået dispensation i dag. Men ellers ingen af udeholdets fans på kampdage, siger ejeren.

Er det en regel?

- Det er en regel, ja!

Se Ekstra Bladets sportsjournalist Henrik Larsens tv-reportage fra Silkeborg over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere