SLUT: Silkeborg-triumf over AaB

Søren Frederiksen samt to amatørspillere er med fra start for AaB i forårspremieren mod Silkeborg

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Det er et fuldstændig uprøvet midterforsvar, AaB's cheftræner Kent Nielsen sender i kamp mod Silkeborg fredag aften.

Skader til Rasmus Thelander og Lasse Nielsen, der kom galt afsted under opvarmningen fredag, samt karantæne til Kenneth Emil Petersen, giver debut til de to amatørspillere Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg.

Cheftræner Kent Nielsen har også fundet plads til Søren Frederiksen, der som Pedersen er AaB-debutant.

Han har dog superligaerfaring fra både SønderjyskE og FC København.

- Vi ved, vi skal op mod et erfarent og smart hold, hvor mange spillere har spillet sammen i lang tid. Silkeborg vil blive en udfordring for alle hold i foråret, så selvom vi er bedre placeret i tabellen, betragter vi opgøret som ligeværdigt, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Offensivt har vi i testkampene været bedst, når vi har spillet hurtigt, bevægeligt og direkte. Det er der, vi kan volde modstanderne størst problemer, og det skal vi have frem, siger Nielsen.

AaB har anfører Thomas Augustinussen med på bænken som følge af en skade, han ikke helt er kommet sig over. Udover Thelander sidder også Anders Due og Kayke ude med skader.

Hos hjemmeholdet har cheftræner Viggo Jensen sommerfugle i maven.

- Det er en kamp, som vi har glædet os til, og man kan forvente, at vi vil yde en 100 procent fokuseret indsats, og naturligvis går vi efter at vinde kampen. Vi har haft rigtig gode betingelser forud for sæsonen, siger han med henvisning til træningslejrene i Portugal og Tyrkiet.

Du kan følge kampen live her på sitet fra kl. 18.30, mens den også kan følges på TV3 Sport 1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere