Silkeborg-spiller knockoutede sig selv

Kalmar Saag hamrede ved et uheld hovedet ind i en AGF-spillers hæl i dagens Silkeborg-sejr

Kalmar Saag har formentlig brækket næsen igen. (Foto: Ernst Van Norde)
Kalmar Saag har formentlig brækket næsen igen. (Foto: Ernst Van Norde)

Kaimar Saag må kandidere til titlen som Europas uheldigste fodboldspiller.

Og hvis det ikke var møghamrende uhøfligt at grine af andre folks ulykke, så nærmer esterens uheldsstime sig det komiske.

Her i eftermiddag skulle Silkeborg-angriberen bare bruge fire minutter på at sætte sig selv ud af spillet.

Han var netop blevet sendt på banen i bestræbelserne på at køre 2-0 føringen mod AGF hjem. I en forholdsvist upresset situation foran eget felt skulle Kaimar Saag bare ekspedere bolden væk. Men esteren sparkede forbi bolden, og den roterende sparkebevægelse fik ham til at miste balancen og falde mod græsset, netop som AGF's Atle Roar Håland løb forbi ham.

Læs også:

Se også: To mål af Holst sender Silkeborg forbi AGF

Kaimar Saag var så uheldig at knalde hovedet lige ned i hælen på den passerende AGF'er og knockoutede sig selv.

Esteren er netop kommet sig over et brud på næsen, og kampen mod AGF var første gang, at Kaimar Saag spillede uden sin beskyttende maske.

- Saag formodes, at have brækket sin næse... igen, fortalte Silkeborg-træner Troels Bech efter kampen.

- Han havde ntop smidt sin beskyttelsesmaske, så det kan næsten ikke være mere uheldigt. Det virke komisk for alle andre end lige præcis os, der holder med ham, kom det med vanlig spidsfindighed fra Silkeborg-træneren.

Kaimar Saag brækkede næsen første gang 22. februar under holdets træningslejr i Tyrkiet, da han knaldede hovedet sammen med holdkammeraten Simon Jakobsen.

1 af 2 
2 af 2 Kalmar Saag har formentlig brækket næsen igen. (Foto: Ernst Van Norde)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere