'Bech is back' - snød Silkeborg i sit comeback

Landsholdsspilleren fik come back efter sin skadespause - og udlignede for FCN

Uffe Bech viste klassen i sit comeback. (Foto:
Uffe Bech viste klassen i sit comeback. (Foto:

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Landsholdsspiller Uffe Bech er tilbage på banen. Han trådte ind på grønsværen efter ufrivillige pause på grund af en lyskeskade efter 62 minutters spil - og otte minutter efter var han hovedrolleindehaver som manden, der udlignede til det, som blev slutfacit på kampen - 2-2.

Sølle 1814 tilskuere var vidner på Mascot Park, og de så Bech få pæn hjælp til udligningen af Silkeborg-keeper Thomas Nørgaard, som fumlede bolden over stregen efter i første omgang at have klaret Bechs forsøg.

Se også: SIF-træner efter 4-1: Dagligdagens slid gav effekt

Inden det kom så vidt var det en anden Beck, der var i centrum. Nemlig hjemmeholdets angriber med fornavnet som Morten. Han var som topscorer med 20 mål en af de absolutte hovedmand bag Silkeborgs oprykning i fjor, og der var store forventninger til ham, da klubben fik Superliga-status.

Men en væsentlig grund til det håbløse efterår uden sejr var, at den normalt farlige angriber ikke kunne ramme noget som helst indenfor målrammen.

Her kommer FCN på 0-1:

Men nu viser han altså, hvad stof, han er lavet af, og at der kan bygges videre på ham. Han kom ud af scoringskrisen, da han ramte plet mod Sønderjyske - og den succes blev altså fulgt op af et dobbelt brag mod FCN.

Specielt det sidste, der betød 2-1-føring til Silkeborg slog med et syv-tommer-søm fast, hvor meget selvtillid betyder for en angriber. Her sendte Beck tæt under mål iskoldt et indlæg fra venstre op i nettaget med indersiden. Den bold var garanteret havnet helt ude på tilskuerpladserne, hvis han havde fået samme mulighed i efteråret.

1. halvlegs slutminutter betød en uventet vending på en kamp, hvor Silkeborg ellers var helt væk i de første 20-25 minutter. Her stod der FCN på det hele, og det tegnede til en ensidig forestilling, hvor det alene handlede om, at gæsterne skulle have udbygget den 1-0-føring, som blev en realitet allerede efter et par minutters spil.

Se også: Silkeborg stormer fra skammens rekord

Mester for scoringen var David Moberg Karlsson, som dermed nettede for tredje gang i træk. Den hurtige fløj satte ganske enkelt Nicolaj Ritter af i en direkte løbeduel og sluttede med koldt at sende bolden ind i det lange hjørne hos Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet.

Efter pausen stod der også FCN på det meste spillemæssigt, mens hjemmeholdet lurede på kontrachancen, og den dobbelte målskytte Morten Beck var faktisk tæt på har-trick´et, inden Uffe Bechs udligning, men fik et udmærket forsøg reddet af David Jensen.

Og så endte det altså uafgjort - et resultat, som Silkeborg ikke kan bruge til meget, og som er et tilbageslag for nordsjællænderne i bestræbelserne på at komme med ind i kampen om bronzen.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere